Verden er blevet et stille sted. Intet kan gro. Hvis ikke det er buldermørkt, er det gråt i gråt. Isnende regn og koksgrå sne gør, at kulden går til marv og ben på de få overlevende. I dette landskab vandre en far og hans tiårige søn ud af vejen, deres mål er kysten - selv om de ikke aner, hvad der venter dem der.
Alene går de ud af vejen og alt handler om at overleve fra det ene øjeblik til det næste. I dette brutale landskab er kun kærligheden tilbage og man røres dybt af den ømhed og kærlighed der beskrives mellem far og søn.
Bogen vil ikke give slip på sin læser og det er storslået læsning.
Cormac McCarthy modtag Pulitzerprisen i 2007 for "Vejen". Han har også skrevet "Ikke et land for gamle mænd" der er blevet filmatiseret af brødrene Joel og Ethan Coen og som havde premiere i de danske biografer i foråret 2008.



