Allerød Bibliotek logo
 
 

Gaven til Far

 

Gaven til far Af Lea Letén

Knud og mor har en hemmelighed, for i morgen har far fødselsdag. Knud har købt en fin lilla kam med en guldstjerne på til far i fødselsdagsgave. Lilla er nemlig fars yndlingsfarve. Da Knud købte den fine kam, havde han bare glemt, at far er skaldet.

"Gaven til far" er en sød og rørende fortælling om omsorgsfulde Knud, der gerne vil glæde sin far, men får mange bekymringer med på vejen. Knud er meget glad og stolt, da han har købt kammen til far, men da en af de andre børn i gården husker ham på, at hans far er skaldet, bliver Knud nervøs for om den lilla kam nu også er sådan en god gave. Heldigvis bliver far meget glad for kammen. Han kan f.eks. bruge den til at lege frisør sammen med resten af familien, og så har far selv et flot overskæg, der også skal redes. Men det bedste er næsten at kammen er så flot lilla.

 

"Gaven til far" er let at læse højt, og både store og små holder vejret i håb om, at far bliver glad for kammen. Billederne er smukke og illustrative og lige så varme som teksten.

 

"Gaven til far" en dejlig historie som kan læses højt fra ca. 3 år.

Lea Letén har også lavet den lige så skønne billedbog "Mor og Minna i svømmehallen".

 

 

Originalforfatter Tanja Clausen

 

 

 
 
 
 
 

Allerød Biblioteker - Skovensvej 4 - 3450 Allerød - Tlf: 48 10 40 10 - E-mail: info@bibliotek.alleroed.dk