Allerød Bibliotek logo
 
 

Taynikma Bog 1

Mestertyven

Mestertyven er en hæsblæsende fantasy-letlæsebog flot illustreret med tegneseriebilleder i en blanding af den japanske manga-stil og den europæiske stil. Man kan groft sige, at Europa leverer baggrunde og stille stunder, mens Japan leverer action, så det brager.

 

Taynikma serien foregår eventyrriget Tayklanien, hvor den mystiske Herskerinde har magten. Hun har knægtet magien, forbudt de gamle klaner og styrer landet med hård hånd. Hovedpersonen i Mestertyven er den 14-årige Koto, der lever for foden af Sarratum-bjergene. Hans familie er fattig, og snart må han drage til storbyen Klanaka for at skaffe penge til familien.

 

En fare truer, og Kotos forældre finder et gammelt arve-stykke frem, som Koto skal sælge, når han kommer til byen. Men skæbnen vil det anderledes, og turen udvikler sig snart i en helt anden retning. Klanaka viser sig at være hærget af kriminalitet og ondskab. Koto tror selv, at han er en helt almindelig fyr. Men det viser sig selvfølgelig, at han har særlige skyggekræfter, og at det er op til ham at befri landet fra herskerindens åg.

 

Taynikma serien er planlagt til 10 bøger i alt, og hvis de næste 9 er lige så gode som Mestertyven, er der virkeligt noget at se frem til. Serien byder simpelthen på suveræn underholdning for unge læsere, som elsker både ord og billeder.

Fra 10 år.

 
 
 
 
 

Allerød Biblioteker - Skovensvej 4 - 3450 Allerød - Tlf: 48 10 40 10 - E-mail: info@bibliotek.alleroed.dk