Allerød Bibliotek logo
 
 

Dit barns medier

Bliv en kompetent forælder 

Medierådet for børn og unge har en fin hjemmeside hvor de giver gode råd og sidste nyt om surf på Nettet. Trends om mobiltelefoner, spil osv.

F.eks. en tjekliste om hvordan man kan lave aftaler i familien om børnenes brug af Nettet.

Se også

 

spilpolitik.dk

 

sikker surf

 

sikker chat

 

Tjekliste for dialog om hvordan I vil bruge internettet i familien

Inden du sætter dig ned med dit barn, er det en god idé, at finde ud af, hvad dit barn godt kan lide at bruge nettet til. Prøv også at få en idé om, hvor bevidst dit barn er om sin færden på nettet. Med denne forberedelse undgår du, at I taler forbi hinanden.

Her er nogle eksempler på emner, I kan tage op i samtalen:

  • Hvilke hjemmesider er det tilladt at besøge?
  • Hvilke aktiviteter er acceptable? Er det fx tilladt at chatte, at spille computerspil?
  • Vær opmærksom på, at ikke alt, hvad man læser på nettet er sandt. Lær dit barn, at være kritisk.
  • Hvor meget tid vil I acceptere at bruge på surf derhjemme? Skal nettet fx have en "hviletid"?
  • Hvilke bruger- eller chatnavne er i orden at bruge? Er det fx ok med Fræk tøz?
  • Tal om, at man også på Internettet skal behandle andre mennesker høfligt og med respekt - god netikette.
  • Klæd dit barn på til at håndtere grænseoverskridende situationer. Det er helt i orden at klikke væk fra siden, slukke skærmen og fortælle det til en voksen.
  • Lær dit barn aldrig at svare på mails eller henvendelser med invitationer om at mødes og med anstødeligt indhold. Det er en god idé altid at fortælle om ubehagelige episoder til en voksen.
  • Lær dit barn at beskytte personfølsomme oplysninger, password, navn, cpr.nummer, adresse, telefonnummer, kontonummer, billeder osv.
  • Diskuter om det er tilladt at købe varer og tjenester over nettet.
 
 
 
 
 

Allerød Biblioteker - Skovensvej 4 - 3450 Allerød - Tlf: 48 10 40 10 - E-mail: info@bibliotek.alleroed.dk