Allerød Bibliotek logo
 
 

Naja

Hvem er jeg

Jeg har været på biblioteket siden 2002. Det bedste ved mit arbejde er at jeg laver så mange forskellige ting. Jeg er blandt andet med til at lave arrangementer både for børn og voksne. Måske du har set mig som pirat, prinsesse eller heks - det er nogle af de arrangementer jeg har været med til! Jeg kan rigtig godt lide at lege og finde på :)

 

Jeg er også med til at vælge hvilke bøger og musik vi skal have i børnebiblioteket. Jeg synes det er vigtig der er noget for enhver smag, men også at man kan blive overrasket når man går en tur på biblioteket. Jeg elsker at være i udlånet, at hjælpe alle jer der kommer og at gøre børnebiblioteket til et rart sted at komme.

 

 

Mine interesser

I min fritid synger jeg i koret Vox Humana. Det er bare sjovt at synge i kor og være med til at lave musik og synge koncerter. Jeg elsker i det hele taget musik og hører rigtig meget forskelligt. Både klassisk, pop, folk, gospel og rock. Så det er alt lige fra Bachs violinkoncerter og Justin Timberlake til svensk vokaljazz og de skotske folk-mestre Runrig! Faktisk hører jeg det meste.

 

Jeg elsker også film og går tit i biografen. En god tv-serie på dvd bliver det også til - jeg er især fan af SATC, Gilmore Girls og Greys Anatomy. God mad, vin og venner er også højt på listen. Jeg bor i København og kan lide at bruge min by: Jazzhouse, caféerne, biograferne, Tivoli, Frederiksberg Have, Zoo.

 

Det læser jeg

Jeg læser meget forskelligt. Jeg har ikke en favoritgenre, men jeg kan godt lide en god ungdomsbog om kærlighed og venskab. Jeg kan også godt lide søde og sjove billedbøger.

 

Kontakt mig på navs@alleroed.dk

Telefon: 48 10 40 08

 

 
 
 
 
 

Allerød Biblioteker - Skovensvej 4 - 3450 Allerød - Tlf: 48 10 40 10 - E-mail: info@bibliotek.alleroed.dk