Allerød Bibliotek logo
 
 

Læs højt

 Cirkus Saragossa - bye, bye Elvis

 

 

Hübbe, Camilla : Cirkus Saragossa - bye, bye, Elvis.
Gyldendal, 2009.

 

Velkommen tilbage til Cirkus Saragossa. Den skæve, skøre familie bestående af Elvis, hans mor Mercedes med det flotte overskæg, hans bedstemor Lola, der er kanonkonge og hans onkel Sonny, der er dyretæmmer og har styr på alle familiens dyr - sådan næsten da.

 

 

 

 Kolumbus Kristensen rykker ud

 

 

Blendstrup, Jens : Kolumbus Kristensen rykker ud.
Gyldendal, 2009.

 

Folk forsvinder sporløst i Risskov. Svend-Svend, Kolumbus og Jonas og 3.A må tage affære.

 

Bogen er ikke for sarte sjæle, den er uegnet for børn, der bange for frisører, men max velegnet til virkelig kolde drenge og piger. Indeholder også samtaler med de lokale og interessante opfindelser.

 

En syg historie baseret på virkelige hændelser. Forfatteren Jens Blendstrup siger: "Jeg kender Svend-Svend".

 

 

 Usynlige venner

 

Gråbøl, Niels : Usynlige venner.
Phabel, 2009.

 

Viktor på otte år bor sammen med sin mor og storebror. Viktor savner sin far rigtig meget. Han er flyttet, og Viktor føler sig som klodens mest talentløse dreng.

 

En dag dukker et lille, fedladent dyr op. Det er Gilbert, som kun Viktor kan se. Selv om Gilbert roder og kalder Viktor et flæbefjæs, bliver de gode venner, og da det viser sig, at det lille dyr kan flytte på ting ved tankens kraft, begynder Viktor at benytte sig af Gilberts magiske evner.

 

Bogen er oprindeligt skrevet som et filmmanuskript. Den bliver indspillet på Fyn næste forår og forventes at få premiere i efterårsferien 2010.

 

 

 Villads fra Valby

Hammer, Anne Sofie : Villads fra Valby.
Høst, 2009.

 

Sjov og nutidig højtlæsningsbog om en helt almindelig, sød dreng, som er god til at lege. For god vil nogle voksne måske mene!

Børnehavebørn vil kunne genkende sig selv og deres hverdag i Villads og more sig over hans sjove påfund...

I 10 oplæsningsvenlige kapitler hører vi om, hvor svært det kan være at få fat på et ægte lyssværd, få hår til at stritte og at gøre en god gerning. Naturligvis handler det også om supermand og en meget fin kongekrone, om ulve og om at blive væk.

 

 

 

 

 Godmorgenhistorier

Daneskov, Lars : Godmorgenhistorier.

Politiken, 2008.

 

Lars Daneskov er ude i en mission: Han vil ikke bare fortælle gode historier. Han vil også lave stress-morgener om til rolige og gode morgener i de danske småbørnsfamilier ... intet mindre.

 

Derfor er det her ikke bare syv historier. Det er et anderledes bud på, hvordan børnefamilierne også kan starte dagen derhjemme, så morgenstund måske kan få lidt ro og smil i mund.

 

Sjove, fjollede og fantastiske godmorgenhistorier om alt fra kæmpetelefoner til bedstefars forsvundne gebis.

 

 

 Ottoline og den gule kat

 

Riddell, Chris : Ottoline og den gule kat.
                       Ottoline på kostskole.

                       Carlsen, 2008.

 

Ottoline og hendes partner Hr. Markvard løser mysterier.

 

Bøgerne er en oplevelse, hvor medie og historie smelter sammen. De er fyldt med forfatterens egne tegninger, som er meget detaljerede og flotte - og sjove.

 

Bøgerne kan selvlæses fra 10 år, men egner sig fint til at blive læst højt. Op til flere gange.

 

 

 

 Du er en slem mand h. Gump!

Hr. Gump og milliardærsmåkagen

Stanton, Andy : Du er en slem mand, hr. Gump!
                          Hr. Gump og milliardærsmåkagen.  
                          (Historier fra Krøllet Svagbærd)  Sesam, 2008.


Hr. Gump hader børn, dyr, sjov og nye kartofler! I hans badekar bor en lille fe, der sørger for at han holder orden i haven.
Hr. Gump møder den stinkende rige honningkage-mand med de elektriske muskler. 
 

 

 

Doktor Proktors pruttepulver

 

Næsbø, Jo : Doktor Proktors pruttepulver.
Gyldendal, 2008.

 

Den succesfulde, norske krimiforfatter Jo Nesbøs børnebogsdebut.

En rørende og morsom historie om to børn, Lise og Bulle, der bliver mobbet.

Men da de møder den gale Doktor Proktor, bliver de rodet ind i en fantastisk historie om tabt kærlighed, en grusom anakonda og verdens stærkeste pruttepulver. Sammen giver de deres plageånder tørt på!

 

 

 

 

 

 

Sally med de mange navne

 

Schmidt, Aase : Sally med de mange navne : Syv godnathistorier for de små.

Alrune, 2008.

 

 

I dag vil Sally være sørøver.

I morgen måske hund eller sommerfugl.


I overmorgen prinsesse eller heks.

 

Men så sker der noget og Sally med de mange navne ved,
at det nok er allerbedst at være ... Sally!

 

 

 

 

Dengang jeg måtte fortælle eventyrThomsen, Thorstein : Dengang jeg måtte fortælle eventyr for ikke at få hovedet hugget af!

Carlsen, 2008.

Du kan nøjes med at læse eventyrene, som er trykt med en speciel farve.


Du kan også læse bogen fra ende til  anden. Så får man historien, om hvordan Thorstein rejser til det forfærdelige land, Kukrakistan, for at redde sin datter.

 

 

 

 Grønskolling og andre gode historier

 

 

Grønskolling og andre gode historier.

Politiken, 2008.  


En samling af de allerbedste historier, ordsprog, rim og remser.

 

Fra balløver og bænkevarmere til skeletter i skabet, hekse og troldmænd. De er der alle sammen.

Genlæs Thomas Winding, Tobias Trier, Shane Brox, Katrine Marie Guldager, Karen Makupa og mange flere fantastiske fortællere.

 

 

 Hurtige Henning

 

 

Oskar K. : Hurtige Henning historier.

Høst & søn. 2008.


Det kreative makkerpar Oscar K. og Dorte Karrebæk har skrevet og tegnet en samling total crazy historier om fem rødhårede brødre og tre kusiner i burka.

Der er både genistreger og snyd med i spillet, når Henning gi´r den som nummer 1 i alle fag, sluger regnorme og spiller på tænder, og når Fatima svinger sig i gymnastiktimen, og William, der er farveblind og sort som natten, gi´r den gas i musik. 

 

 

 

 

 Harry og Ivar opfinder krudtet

 

 

Mæhle, Lars : Harry og Ivar opfinder krudtet.

Gyldendal, 2008.

 

 

Harry og Ivar bor i et lille hus i skoven. Damen, der ejer huset, vil sælge, men de to har ingen penge. Men så læser Harry om en opfinderkonkurrence.

 

Bogen indeholder med garanti mindst en eksplosion.

 

 

 

 

 

 

Mundgodt, Snurrepenot

Hermann, Iselin C. : Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden. Carlsen, 2008.

 

Prinsesse Mundgodt Solmunde af Munterhed er født pivesur. Hverken hendes forældre, hofnarren eller nogen andre kan få hende til at grine.

 

Men hendes ½fætter, ½prins Snurrepenót har den helt rigtige medicin til at helbrede triste prinsesser.

Historien fortælles med stor sproglig opfindsomhed og sødme og mange skøre og sjove navne.

 

En sød og prinsesset højtlæsningsbog for pigede piger.

 

 

 

 

 Alfred

 

Vejby Nielsen, Alex : Det er da alt for bøvlet at skaffe sig af med så mange rotter.
Branner og Korch, 2008.


Alfreds farfar synes, at Alfred er en lille lort. Men Alfred kan noget, som skolens hårdeste drenge ikke kan: Alfred er god til at læse. Og når han læser kærlighedsromaner højt for dem, bliver de helt stille!

 

Tonen er rå, men med et stort glimt i øjet. Bogen er også en hyldest til læsningens fryd, og den slutter med de dejlige ord: "Det var næsten, som om han voksede lidt, hver gang han havde læst noget nyt".

 
 
 
 
 

Allerød Biblioteker - Skovensvej 4 - 3450 Allerød - Tlf: 48 10 40 10 - E-mail: info@bibliotek.alleroed.dk