Lær at finde danske folketællinger og kirkebøger på internettet.
På kurset gives en introduktion til et par danske og en amerikansk søgedatabase for slægtsforskere samt databasen Ancestry Library Edition som Allerød Bibliotek abonnerer på.
Der kan vælges mellem:
Onsdag den 10. marts kl. 18-20.
Fredag den 12. marts kl. 11-13.
Målgruppe: Slægtsforskere på begynder-niveau. Det vil være de enkleste søgninger der undervises i. Der kræves et elementært kendskab til brug af pc og internet.
Er dine børn eller partner blevet bidt af spillet World of Warcraft (WoW), mens du ikke helt forstår, hvad det går ud på? Eller ved du ikke helt, hvordan du kommer i gang? Så deltag på dette kursus, hvor du får en introduktion til spillet og også selv får lov til at prøve det.
World of Warcraft er et meget socialt spil, hvor det er vigtigt at samarbejde med andre. Derfor er mange med i en gruppe, også kaldet en guild. Vi får besøg af Hanne Delfs, 47 år og mor til Mathias på 16 og Emilie på 12, og kendt som Tullemus i WoW. Hun leder guilden Knights and Nomads med omkring 150 medlemmer over 18 år. Hun fortæller om sine erfaringer med spillet og at være med i en guild, der mødes både i spillet og i den virkelige verden.
Dato: Tirsdag den 20. april kl. 19.30-21.30.
Målgruppe: Voksne - også for bedsteforældre.
Især til dig, der er ordblind eller har svært ved at læse.
Hver tirsdag kl. 14-16 står en bibliotekar klar til at vise de muligheder, der er på
biblioteket.
Vi har programmet CD-ORD 6 til at læse op på computerne, lydbøger, let-læste bøger og meget andet.
Bestil tid på 48 10 40 17 eller 48 10 40 09
Sted: Alle kurser afholdes i IT-Zonen på Allerød Biblioteks 1. sal.
Billetter: Kan købes i ekspeditionen indtil 3 dage før det enkelte kursus afholdes.
Pris: 20 kr. per kursus.
Længde: Kurserne varer 2 timer. På hvert hold er der plads til 9 kursister, som alle får adgang til egen pc.
Undervisere: Bibliotekarer fra Allerød Bibliotek.
Aflysning: Vi forbeholder os ret til at aflyse i tilfælde af mindre end 3 tilmeldte til kurset.
Der kræves et elementært kendskab til brug af pc og internet.