For 125 år siden blev Karen Blixen født.
Karen Blixen - en fascinerende skæbne
Karen Christentze Dinesen "Tanne" gift Blixen, blev født på Rungstedlund d. 17. april 1885.
Hun debuterede (under pseudonym) som forfatter i 1909 med fortællingen "Eneboerne".
Karen Blixens eventyrlige liv og både beundrende og tragiske skæbne fascinerer mange den dag i dag. Ikke mindst pga. ægteskabet med den svenske storvildtjæger og baron, Bror von Blixen-Finecke, kaffeplantagen i Kenya, hendes kærlighedsforhold til Denys Finch Hatton og alle hendes mange fantastiske fortællinger og udgivelser, der gør at hun den dag i dag, er en af Danmarks mest elskede forfattere.
Karen Blixen's hjem Rungstedlund er i dag museum, ligesom man også kan komme på Karen Blixen safarier i Kenya.
På Rungstedlund's hjemmeside kan man blandt andet finde biografiske, bibliografiske fortegnelser og en masse fotos og videoklip.
Karen Blixen døde i 1962, 77år gammel og hun er begravet for
foden af Ewalds høj i haven på Rungstedlund.

På det Kongelige Biblioteks hjemmeside kan man læse en introduktion til Karen Blixen skrevet af Jakob Brønnum.
Der findes også en biografi og diverse anmeldelser på litteratursiden.dk