Hvilke funktioner varetager du?Jeg arbejder i Servicegruppen og er dagligt at finde i Ekspeditionen, hvor jeg hjælper vores lånere med det praktiske omkring brugen af bibliotekets selvbetjeningsmaskiner mv.
Derudover sidder jeg i musik- og AV-gruppen som klargør ny musik, lydbøger og film samt div. andre materialer til udlån.
Jeg læser meget faglitteratur som relaterer til min hobby. Alt om mad og sund livsstil samt livet i al almindelighed interesserer mig også meget. Derudover læser jeg engelsk skønlitteratur - i den lettere genre og gerne om livet på landet. Jeg er total anglofil og elsker engelske krimier... and everything English.
En af de rigtig dejlige ting ved at arbejde på biblioteket, er alle de bøger, som man dagligt har i hænderne - det er en uendelig kilde til inspiration og er også med til, at mit valg af genre er mere varieret end tidligere.
Derudover bruger jeg meget vores "Lytteratur" - altså lydbøger, da jeg har en times daglig kørsel.
Jeg hører gerne opera- de store klassikere. Madam Butterfly er absolut min favorit. Jeg kan høre den igen og igen. Den enkelte solist giver jo sit eget liv til rollen og dermed en ny oplevelse. Derudover hører jeg gerne underholdning - så som Michael Bublé, og andre crooners.
Alt i alt holder jeg dog af det meste musik. Når jeg tænker på forskellige oplevelser i mit liv, knytter jeg næsten automatisk også et stykke musik til. På den måde kan musik let bringe både glæder og sorger frem.
Helt klart engelske krimier og engelske serier i al almindelighed, men især Sherlock Holmes, Barnaby og Miss Marple. De er beskrivende og man får næsten følelsen af at være der selv. De enkelte karakterer træder helt tydeligt frem i min fantasi - ja, jeg har altså en svaghed for denne genre. Men også Jane Austen og film som Notting Hill, Amelie fra Montmatre...film med god humor som få en til at le... jeg kan jo blive ved.
Dog synes jeg også, at vi er godt med i Danmark. Der har været mange gode serier og film som jeg har nydt: Matador, Forbrydelsen, Krøniken, Dansen om Regitze, Flammen og Citronen for bare at nævne nogle få.
Det er et meeeeget svært spørgsmål. Bare det at skulle vælge én af tingene falder mig svært. For nylig har jeg set Australia og Changeling som begge var rigtig gode film. Jeg kunne også godt lide Revolutionary Road - den ramte bare. Batman- og James Bond filmene er sjove og replikkerne flyver gennem luften med personerne.
Hmm, men den bedste film - som også har enestående musik må blive Mit Afrika - den elsker jeg og ser den gerne mindst én gang om året.