Hvilke funktioner varetager du?
Jeg er pt. på barsel, forventes tilbage forår 2012.
Jeg har en kombineret stilling som voksenbibliotekar og husets it-ansvarlig, da jeg ud over at være uddannet bibliotekar også har en uddannelse fra It-universitetet, så jeg er ikke så meget at finde i udlånet, som de andre voksenbibliotekarer.
Når it'en driller i huset - printerne strejker, internettet ikke virker eller bibliotekssystemet er nede, er det mig, folk kalder på. Derudover holder jeg øje med, hvad der sker af nye ting inden for it-området.
Jeg arbejder med at holde hjemmesiden opdateret og passer også bibliotekets Facebook-profil. Jeg passer de udenlandske romaner og selvfølgelig også it-bøgerne. Kommer man på nogle af vores kurser, er der en god chance for at møde mig - især på kurser med en it-vinkel på.
It er et af de områder, jeg kender mest til. Jeg kan programmere i forskellige sprog, lave hjemmesider og tester gerne nye tiltag på nettet.
Jeg læser meget fantasy. En af mine yndlingsforfattere er Terry Pratchett, som har skrevet serien Discworld. Den er fyldt med en underfundig humor og som læses af både børn og voksne.
Jeg er i gang med at få læst nogle flere krimier. Camilla Läckberg er en af dem, jeg har læst. Da ikke alle er oversat til dansk endnu, har jeg læst de nyeste på svensk - det er ikke så svært, som man lige forestiller sig.
Pop-musik er det, jeg hører mest.
Jeg er til lidt af hvert - både kærlighed, action, science fiction, fantasy - gerne set i biografen.
Jane Austens Stolthed og fordom. Både tv-serien og bogen. Den er fyldt med en skøn blanding af humor, romantik og kvinder, der tør gøre som de vil.