Allerød Kommunes vedtagne budget for 2011 får den konsekvens, at Allerød Biblioteker skal reducere over 7% på sit budget.
Langt hovedparten af denne besparelse udmøntes på lønkonti, hvilket betyder at der forsvinder 112 personaletimer om ugen.
For brugerne af biblioteket betyder det, at der vil være færre ansatte til stede når biblioteket besøges og at vejledning ikke nødvendigvis kan gives den dag brugeren møder op.
Bibliotekernes åbningstider fastholdes næsten; dog forsvinder timen fra kl. 18-19 om mandagen og lørdag fra kl. 14-15 på Allerød Bibliotek. På Lynge Bibliotek fastholdes den samlede åbningstid; nemlig 24 timer om ugen, dog placeres disse anderledes og lørdag lukkes i Lynge.
Bibliotekets særlige service overfor enkelte daginstitutioner og dagplejens legestuer nedlægges.
Bogen Kommer ordningen fortsætter, dog strammes visiteringen og arbejdet om-struktureres.
Der vil ikke længere blive samarbejdet med lokale kunstnere/amatører om udstillin-ger i biblioteket.
Bibliotekets brugere vil også mærke, at biblioteket er nødsaget til at indkøbe færre specielle materialer.
Vi håber - trods det at vi skal sige farvel til 112 personaletimer om ugen - at det vil lykkes for os at skabe et bibliotek, som er interessant for borgerne i Allerød.