
Den over 90 år gamle, franske non-figurative maler, Maurice Estève, er repræsenteret på museer verden over. I dette nænsomme portræt oplever vi Estève i dyb koncentration i atelieret, og her fortæller han om sit liv, sin kunstneriske udvikling og sin store arbejdsglæde. Folkene bag filmen er blandt andre komponisten Kim Menzer, der i sit musikalske arbejde har været inspireret af Estèves billeder, og hvis musik ledsager de mange malerier vi ser, samt den franske filmmand Jean Claude Carrière, der har skrevet manuskripter for Bunuel. (1996).

En film om billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen, der ser sit arbejde som digterens. I sin søgen efter det enkle, det præcise, må han skære af og hugge væk. Jørgen Haugen Sørensen er grundæggende dansk. Men hans tilværelse i udlandet har givet ham et distanceret blik, som en turist, der betragter livet omkring sig. Filmen følger Jørgen Haugen Sørensen over en længere periode på arbejde i Italien, Spanien, Tyrkiet og i Danmark. (1993).

Mumbai har kronisk myldretid. 550 nye biler kommer til hver dag. "Hvis ukontrolleret vækst er en sygdom, så har byen kræft," mener Veena, som gør alt, hvad hun kan for at vejnettet ikke kommer til at løbe hen over husene i hendes gamle indiske kvarter. Mr. Das, officiel leder af byens trafikale masterplan, har et utaknemmeligt job. Familiefaren Yasin har, efter års slid, råd til at købe den billige bil, Nano, til sig selv og sin familie. Nanoen, der spås at få trafikken og forureningen til at eksplodere. Serien »Cities on Speed« består af fire danske dokumentarfilm, som sætter fokus på det 21. århundredes megabyer. Filmene tegner et fascinerende og tankevækkende portræt af fremtidens byer, hvor udviklingen for længst har overhalet planlægningen. (2009).

Filmen blev optaget illegalt med store omkostninger for flere medvirkende. Carlsen vender i denne dokumentarfilm tilbage til Sydafrika for at mødes med to skuespillere, en sort og en hvid, der efter »Dilemma« måtte rejse fra landet. Gensynet bliver også et møde med et nyt Sydafrika, hvor apartheid officielt er afskaffet. Men forsoning er ikke let, og mødet bliver både glædeligt og smertefuldt. (1996).

Vi tænker, vi taler vi skriver. Uden sprog ville vi ikke være mennesker. Af verdens 6500 sprog vil halvdelen forsvinde. »I sproget er jeg« diskutereS verdens sproglige mangfoldighed. Der er voldens sprog, det døende sprog, minoriteternes sprog, de unges sprog og de nye sprog. Hvad gør globaliseringen ved sprog? (2005).

Hvad sker der på lærredet? Hvad skjuler det sidste lag maling? Hvad kæmper kunstneren med af tvivl og modstand?
Via punktnedslag i Vibeke Tøjners arbejde i atelieret giver Jesper Jargils dokumentarfilm svar på dette og meget mere. Kameraet fastholder de flygtige øjeblikke af beslutsomhed og tøven i den kunstneriske proces. I 20 korte tematiske sekvenser med overskrifter som "Inspirationen","Motivet","Billedets modstand" og "Om at sælge sig selv"fortæller Vibeke Tøjner levende og ærligt om den kunstneriske undfangelse og dens eksistentielle omkostninger. Samtidig maler hun sig frem mod sin udstilling Landskabets rum på Kastrupgårdsamlingen og Nordjyllands Kunstmuseum i 2003.
Filmen er skabt som interaktiv dvd, hvor publikum selv kan vælge filmens forløb. (2004).

Mikhail Morozov er en russisk patriot, en god kristen og en succesrig forretningsmand. Han ejer Durakovo - "Tossernes Landsby" - 100 km sydvest for Moskva. Folk kommer hertil fra hele Rusland for at leve under Mikhail Morozovs strenge regler og blive sande russere. "Her har vi et samfund, som respekterer den hierarkiske magtstruktur, og det er det, vores nation mest af alt trænger til"citerer Morozov sit idol: præsident Putin. Morozov henter opbakning fra både politiske og religiøse ledere og sammen diskuterer de Ruslands fremtid. Filmen viser den moderne russiske patriotismes drivkræfter, der går imod demokratiet.
»For Gud, Putin og Fædrelandet« er en ud af i alt ti internationale dokumentarfilm i serien »Why Democracy?«, der tager pulsen på demokratiet kloden rundt. (2007).

»Drømmere« præsenterer Haitis naive malerkunst og dens visioner. Filmen er bygget roligt op om samtaler med nogle af de mest kendte malere, der fortæller om deres baggrund, inspirationer og om det vigtigste, mystikken i deres fantasiverden. De kommer næsten alle fra fattige miljøer, men det binder dem ikke: De er hverken socialrealister eller socialromantikere. De er drømmere, mystikere, fabulanter, historiefortællere, og deres visioner maler de med kraftige farver og stor optimisme. Filmen er optaget på fridage i arbejdet med andre film, Jørgen Leth har optaget på Haiti gennem årene, og optagelserne strækker sig derfor over en 20-årig periode. (2001).

"Spies, rejs og vær glad" lød mottoet for Danmarks største rejsekonge, excentriker og mangemillionær Simon Spies. I begyndelsen af 1957 sendte han de første turister af sted med bus til Mallorca. Seks år senere omsatte selskabet for 30 millioner kroner om året. I denne portrætfilm fortæller en række af de personer, der stod ham nærmest, om studenten, formanden, vennen, elskeren og arbejdsgiveren Simon Spies. Den unge filmmand Steen Herdel blev i begyndelsen af halvfjerdserne hyret til at lave en film, hvor alt gik baglæns. Filmen blev aldrig realiseret, men Herdel fulgte Simon gennem flere år, og disse billeder giver sammen med arkivmateriale og interviews et nuanceret portræt af en sammensat personlighed. (1999).

I et hus på toppen af Pyrenæerne bor den anerkendte danske maler Kurt Trampedach (f. 1943). Han har, med hjælp fra lokale baskere, selv bygget huset og anlagt en paradisisk have. Efter et heftigt liv i det københavnske kunstmiljø, trak Trampedach sig tilbage til huset på bjerget, hvor han nu lever alene med sine dyr. I dette tætte portræt fortæller Trampedach smertelig åbent om sit liv og arbejde, og man følger hans intense arbejde i atelieret. (1995).

I en 3. kasse i det kommunistiske Kina udfører instruktøren Weijun Chen et demokratieksperiment: Eleverne skal for første gang deltage i et demokratisk valg og selv vælge klassens nye duks. De tre 8-årige kandidater kappes på underholdende og rørende vis om det eftertragtede hverv, støttet og opmuntret af lærere og tilbedende forældre. Formålet med eksperimentet er at undersøge, hvordan demokratiet ville blive modtaget, hvis det kom til Kina. Er demokrati en almen værdi, som passer til den menneskelige natur? Fører demokratiske valg uundgåeligt til manipulation? Filmen er et portræt af et samfund set gennem en skole, dens elever og deres familier. (2007).
Filmholdet rejser ad den berømte rute, som Mahatma Gandhis saltmarch fulgte i 1930. Saltmarchen var den utrolige massekampagne, som fik almindelige indere til at slutte sig til den ikke-voldelige kamp for demokrati og frihed. Med stop undervejs i de byer og landsbyer, hvor Gandhi og hans støtter kaldte til kamp for uafhængigheden, fortæller filmen historien om almindelige mennesker i Indien i dag og sammenholder deres liv med Ghandis visioner for et demokratisk og frit Indien. Filmen er ikke en rejse i tiden, men en søgen efter det indiske demokrati nu og ikke mindst demokratiets fremtid i landet.
»I Ghandis fodspor« er en ud af i alt ti internationale dokumentarfilm i serien »Why Democracy?«, der tager pulsen på demokratiet kloden rundt. (2007).

Et sted i Nordsjælland, på et forblæst stykke land står en række store statuer med frit udsyn over havet, lyngen og stjernerne. Her finder man også en mærkværdig museumsbygning - lige så lukket og streng betonhuset virker udefra, lige så overrumplende fremstår den store samling skulpturer indenfor. Det var billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950), der skabte parken og museet. Tegners liv som kunster var usædvanlig hårdt, og diskussionerne om ham og hans værker bølger stadig. Tegners figurer og statuegrupper, store og anderledes som de var, blev mødt med skånselsløs afvisning af datidens kunstkritikere, men Tegner fandt også støtte og beundring hos folk som Georg Brandes og Carl Jacobsen. Hans kunstnerskæbne fortæller en vigtig historie om kompromisløshed og kampånd. (2002).

Rådhuset i København er en perle i den danske nationalromantiske byggetradition, næsten urørt siden færdiggørelsen i 1905. Vi oplever både arkitekten Martin Nyrops inspirationskilder i Italien og hans stædige kamp mod diverse politikere for at fastholde sin oprindelige idé med bygningsværket. En spændende og dramatisk historie og en introduktion til et eventyrligt univers, med dybe rødder i dansk bygnings- og kulturhistorie. (2010).
Cities on speed Bogota Change (58 min.)
Den colombianske hovedstad Bogotá blev regnet for en af verdens farligste byer. 7 millioner mennesker kæmpede dagligt en kamp med narko, korruption, fattigdom og hinanden. Men i 1995 blev den farverige, politisk uafhængige og tidligere rektor for universitetet, Antanas Mockus, valgt som borgmester. Hans anarkistiske og utraditionelle metoder betød forandringer - en social revolution, som har gjort Bogotá til et forbillede for byer som New York og Mexico City. Serien »Cities on Speed« består af fire danske dokumentarfilm, som sætter fokus på det 21. århundredes megabyer. Filmene tegner et fascinerende og tankevækkende portræt af fremtidens byer, hvor udviklingen for længst har overhalet planlægningen. (2009).