Sangskriverkonkurrencen åbnes den 15. marts 2011, og sidste frist for indsendelse af sange er mandag den 2. maj 2011 kl. 12:00.
Kategorien i årets konkurrence er 'Årets danske børnesang'. Vinderen modtager en kontant præmie på 20.000 kr. fra KODA.
Et dommerpanel bestående af repræsentanter fra de danske sangskriverorganisationer DJBFA, DPA og DKF samt fra Dansk Musikforlæggerforening udvælger de 15-20 bedste sange. Disse sange udgives i et sanghæfte på forlaget Dansk Sang.
Konkurrencens endelige vinder findes ved en online-afstemning på http://www.spildansk.dk/, hvor man vil kunne lytte til og stemme på finalisterne fra den 20. august til og med den 1. oktober 2011.
Læs mere om konkurrencen og om hvordan du deltager her.