14 årige Tristan Baujault Borresen her fra Allerød skriver mange digte. Hans seneste digt Vendetta! har han fået lov at offentliggøre her på hjemmesiden.

  

 

Vendetta!

Første Vendetta!

Hør rågerne i badekarret

i spejlet

I dig selv.

Den uoplyste vind

forsvinder i mulmet

Alting er klirrende

på havnen

i luften

i oktobermorgenen

Fuglene fløj svimlende væk i flokke

Da pelotonerne skød i stilheden.

 

 

Anden vendetta!

Blandt proletarer

Fik verden et vidne at vide

at,

patroner forvakler

De hviskede i dit smalle øre

at du var en forkynder

Du vågnede op

Og du hørte et kluklo borte

Verden fik et vidne at vide

at,

patroner forkvakler

Men det var kun et pust

i din vrede

 

 

Tredje vendetta!

Glas splintres og bliver til regn

til efterkommere

Himmelhvælvingerne i hans sind

er blevet til glødende aske

Vandet svømmer igennem munden på ham

Og hans hjemrejse til forstandelse er lang og utilregnelig

Hans hunger,

Hans sociopatiske følger

Han blev født i landet hvor ligegyldighedens magt

rungede

Hans parade når han skal dø er ventet

Og flagene er blod fra hans eget afkom

Pladsen,

lad ham dø der.

 

Fjerde Vendetta!

Jeg rører hendes ubekendte

smager hendes sekreter

Hendes støn

er som en svulmende nat

Hun gnider sig

i dette vægløse tomrum

Jeg synger hendes suk

Hun er svær at elske

Svær at formode

Hendes intetsigende ansigt

spejles i den glatte fuldmåne

Jeg synker hendes ben

Hendes arme

Hendes kys

Og ud;

tappes en bloddråbe

 

Natten råber vendetta!