Dette reglement gælder for bibliotekerne i Allerød, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner.
Er du registreret som bruger i et af disse biblioteker, bliver du automatisk oprettet som bruger i de andre biblioteker.
Biblioteket er for alle.
For at låne bøger, musik og andre materialer med hjem skal du være registreret som bruger. Vær opmærksom på at der er nogle af bibliotekets tilbud, du kun kan benytte, hvis du bor i kommunen.
Det kan ske ved personligt fremmøde. Du skal oprette en pinkode, når du registreres.
Pinkoden bruges ved udlån og aflevering ved selvbetjeningsautomaterne til et reservere og forny materiale, til at se, hvad du har lånt (lånerstatus), og til at benytte andre af bibliotekets digitale tilbud.
Du skal meddele biblioteket, hvis du skifter adresse, e-mail, telefonnummer m.m. Det kan ske på biblioteket eller elektronisk.
Sygesikringskortet er dit lånerkort. Det skal medbringes hver gang du låner.
Kortet er personligt og du er ansvarlig for det materiale, der er lånt på det. Mister du kortet, skal du straks kontakte biblioteket for at få det spærret.
Er du under 15 år, kan du få udstedet et lånerkort eller bruge dit sygesikringskort.
Lånetiden er normalt 1 måned. Visse materialer har en kortere lånetid. Lånetiden fremgår af udlånskvitteringen.
Det enkelte bibliotek kan fastsætte begrænsninger for den enkelte brugers samlede lån jvnf. Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed § 13. Det er gratis at låne på biblioteket.
Du kan se, hvornår materialet skal afleveres på din udlånskvittering. Når du afleverer materiale får du en kvittering. Den er din dokumentation for, at der er afleveret.
Du kan se en oversigt over dine aktuelle hjemlån, bestillinger og reserveringer på bibliotekets hjemmeside - under lånerstatus.
Du skal betale gebyr, hvis lånetiden overskrides. Størrelsen af gebyret kan du se på bibliotekets hjemmeside.
Du kan aflevere dine lånte materialer i den hvide postkasse udenfor bibliotekets åbningstid. Du skal dog være opmærksom på, at dette sker på eget ansvar, idet du således ikke får en afleveringskvittering.
Du kan forny det materiale, du har lånt, hvis det ikke er reserveret af andre.
Der kan være begrænsninger på, hvor mange gange et materiale kan fornys.
Visse materialer kan ikke fornys.
Du kan forny dine materialer på bibliotekets hjemmeside (lånerstatus), telefonisk eller ved pesonlig henvendelse.
Du kan reservere/bestille materiale via bibliotekets hjemmeside, telefonisk eller personligt på biblioteket.
Du modtager besked fra biblioteket via email, sms eller pr. brev, når materialet er klar til afhentning. Materialer, som biblioteket ikke selv har forsøges skaffet fra et andet bibliotek.
Hvis materialerne bliver ødelagt eller bliver væk skal de erstattes. Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader der er opstået på brugerens eget udstyr i forbindelse med benyttelse af hjemlånte materialer.
Biblioteket er for alle. Du skal derfor respektere god ro og orden og følge anvisninger fra personalet. I modsat fald kan du bortvises og udelukkes brug i en periode.
Du kan også blive udelukket fra at bruge biblioteket, hvis lånte materialer ikke bliver afleveret, afleveret i beskadiget stand eller hvis du skylder 200 kr eller mere i gebyrer. Udelukkelse vil blive meddelt skriftligt med 7 dages varsel. Skyldige beløb kan overgå til incasso, jvnf, biblioteksvirksomhed §§ 32 og 33.
Biblioteket overholder bestemmelserne i Lov om behandling af personoplysninger(Persondataloven)
Hvis lånetiden overskrides, betales efter følgende regler, selvom du ikke har modtaget en hjemkaldelse.
Tidsrum | Børn | Voksne |
1-14 dage | 10 kr | 10 kr |
15-28 dage | 20 kr | 20 kr |
29 -35 dage | 30 kr | 75 kr |
36 dage - | 100 kr | 200 kr |
Der skal betales 100 kr. hvis biblioteket er nødsaget til at hente materialer hos brugeren.
Gebyrer kan betales på biblioteket eller online. Læs mere om, hvordan du betaler online.
På 1. sal er der 10 pc'er med internetadgang til rådighed uden at der skal bookes tid.
Se reglerne for brug af IT-Zonen på dansk og engelsk.