Vær din egen researcher og nyhedsformidler og bliv godt klædt på inden klimatopmødet.
Biblioteket tilbyder adgang til en lang række af kvalitetsdatabaser, hvor du selv kan hente oplysninger om f. eks. miljøet og de personer og organisationer, der blander sig i klimadebatten.
Prøv f. eks databaserne Greenfile, Europa World Plus, Biography Ressource Center eller Library Press Display.
Greenfile er en engelsksproget database om alle aspekter af menneskets indflydelse på miljøet. Artikler omfattende blandt andet global opvarmning, grønt byggeri, forurening, bæredygtigt landbrug, vedvarende energi, genbrug og meget mere. Greenfile er en tværfaglige database, der har fokus på miljøet og en lang række af emner, så som landbrug, uddannelse, love & regler, sundhed og teknologi og disses indflydelse på miljøet.
Databasen indholder henvisninger og abstracts fra knap 400.000 optegnelser, samt fuld tekst adgang til knap 5000 artikler. Artiklerne kan enten være akademiske, institutionelle og eller mere almene.
Du kan fortsætte din research i vores øvrige e-resurser, f. eks. databasen Europa World Plus, hvor du kan finde spændende artikler om politiske, geografiske, sociale og økonomiske forhold i alverdens lande og foretage sammenlignende statistikker landene imellem.
I databasen Biography Ressource Center kan du finde en biografiske oplysninger om ca. 320.000 nulevende og afdøde personer fra mange lande. Databasen indeholder artikler i fuld tekst fra ca. 250 forskellige tidsskrifter.
Databasen Library Press Display giver online adgang til 1000 forskellige aviser fra 70 lande over hele verden. Databasen gengiver de trykte udgaver af aviserne og har 90 dages arkiv.
Databaserne kan benyttes på biblioteket eller hjemmefra din egen computer, hvis du bor i Allerød Kommune og er indmeldt på biblioteket.