Fakta
Titel: Djævelens lærling
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst & søn
Illustrator: Per Stoltze
Prøv månedens anbefaling HER
Titel: Djævelens lærling
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst & søn
Illustrator: Per Stoltze
Prøv månedens anbefaling HER
Kenneth Bøgh Andersen er en forfatter på vej frem. I 2005 vandt han Orla-prisen for fantasy romanen Himmelherren. Nu kommer så en helt ny bog fra Andersen, denne gang med et noget mere diabolsk omdrejningspunkt, kan man vist godt sige.
Filip er en rigtig god dreng, han lyver ikke, han driller ikke, og så er han endda spejder. Stor er hans overraskelse derfor, da han efter en bilulykke havner i Helvede, udvalgt til at være selveste Djævlens efterfølger. Det står dog hurtigt klart, at der er sket en fejl, men det er der bare ikke noget at gøre ved. Djævlen, hvis navn er Lucifer, er nemlig døende som følge af en mystisk sygdom. Lucifer påbegynder Filips oplæring, der blandt andet består i at finde Filips mørke side. Det er bestemt ikke let, men for os læsere er det ustyrligt morsomt og spændende. Helvede er et stort og mærkeligt sted fyldt med grove gragorner, tillokkende temptanere og traumatiserende tystere, alligevel finder Filip hen ad vejen ud af, at det ikke er så meget anderledes end hans egen verden. Han får hurtigt både venner og fjender, og efterhånden går det op for ham, at der gang i et ondsindet komplot mod selveste Lucifer.
Bogen bæres af en spændende og original historie og er samtidigt spækket med bizarre detaljer og morsomme gags. Kenneth Bøgh Andersen er blevet bedre til at skrive, for hver bog han har udgivet, og selv kunne jeg nærmest ikke lægge Djævlens lærling fra mig, før jeg var færdig. Man kan sige, at den nærmest var djævelsk god. Det var oprindeligt meningen, at Djævlens lærling skulle stå alene, men forfatteren blev så inspireret undervejs, at den voksede til en serie om Den store djævlekrig, og hvis de følgende bind er lige så gode som det første, kan vi se frem til mange timers god underholdning.