Tupac: Live At the House of Blues er en glimrende og lidt vemodig koncertoptagelse fra to af westcoastrappens helt store personligheder, hvoraf kun den ene lever i dag.

Tupac Shakur er en af de mest ikoniske personligheder inden for hiphoppen. Han levede et liv på kanten og fik et omtumlet stjerneombrust og alt for kort liv.

Efter sin voldsomme død i 1996 har han på linje med Elvis fået nærmest helgen status, hvilket har ført til en lang række mindre lødige produkter og det groteske faktum, at han har udgivet flere albums efter sin død end før! 

Nu kommer så koncert DVD'en Tupac: Live at the House of Blues. Koncerten er den sidste, man optog med Tupac. Den er optaget 2 måneder før, han blev myrdet, og er alene af denne grund et køb værd. Koncerten er så at sige et stykke hiphop- og musikhistorie. Bagsideteksten og coveret kunne godt forlede én til at tro, at der var tale om en Tupac koncert, men det er faktisk falsk varebetegnelse, for Tupac står kun for en tredjedel af denne 90 minutter lange koncert. Den resterende del tager en anden levende legende, Snoop Dogg, sig af. På trods af den falske varebetegnelse, er koncerten dog super fed. Sætlisten fra både Tupac og Snoop vrimler med fuldfede g-funk hits, der uden problemer holder den dag i dag.

I det lange løb er det dog Snoop, der stjæler showet og cementerer sin position som en af hiphoppens mest karismatiske performere, men også Tupac giver et godt om end alt for kort show, der kun bidrager til at gøre det hele endnu mere vemodigt.

Lydmæssigt er denne udgivelse en fryd. Vi for serveret et hav af valgmuligheder. Dolby stereo, Dolby Digital Surround 5.1 og DTS. Undertegnede har kun set koncerten igennem med DTS, og det var et glimrende lydspor. Da det er en hiphopkoncert kommer subwooferen faktisk på arbejde, og surroundeffekten udnyttes godt til at give en live fornemmelse. Altså et glimrende DTS lydspor.

Ekstramaterialet kan dog bedst karakteriseres som en tynd kop te. Vi får serveret 5 musikvideoer med Tupac: "Hit'em Up", "How Do U Want It" (Live Version), "California Love" (Remix), "I Ain't Mad At Cha" og "To Live And Die In L.A.". Det er for så vidt meget passende at se nogle af Pacs største klassikere, men det ville have været mere interessant at komme om bag scenen og høre fra de optrædende, guderne skal vide, at der er nok af dem! Men da det jo er en koncert DVD, så trækker det manglende ekstramateriale ikke så meget ned i den samlede score. Man skal jo også huske på, at der findes et utal af DVD'er omhandlende Tupacs liv og død.

Alt i alt

Forventer man et solo show fra Tupac, kan man ikke undgå at blive lidt skuffet, men man kommer hurtigt over det på grund af koncertens sublime kvalitet. Så konklusionen bliver, at hvis man er til fed westcoast hiphop - og hvem er ikke det?! - så er Tupac: Live at the House of Blues en essentiel oplevelse.