Allerød Bibliotek logo
 
 

Clemens kiggede forbi

 

Rapperen MC Clemens - kendt fra Die dumme Dänen, teaterstykket Nøddeknækkeren, Clemens showetTV2 og en masse andre projekter - gæstede BibZonen med et veloplagt foredrag om hans lange karriere, som trods rapperens unge alder allerede har budt på mange op- og nedture.

 

Clemens fortalte i over en time om sin spændende karriere, der spænder fra hardcore rap til tekstskrivning på den nye Matador-musical sammen med Bent Fabricius Bjerre. Clemens er en herre med talegaverne i orden og med skarpe meninger, og undervejs gav han også prøver på sit raptalent, som bestemt ikke er sløvet med årene.  

Et af foredragets højdepunkter var bestemt, da Clemens brød ud i en selvskreven sang fra den kommende Matador-musical!

 

Det fremmødte publikum lyttede koncentreret, og da selve foredraget var slut, blev der stillet mange gode spørgsmål fra salen. Det blev spurgt om alt fra tolkningen af rapperens tekster til hvem, der skal producere hans kommende plade. Da arrangementet var forbi, var der desuden et par håbefulde rappere, som gerne ville have MC Clemens alfaderlige råd omkring deres demo-cd.

Både BibZonens medlemmer, arrangørerne, foredragsholderen og publikum generelt var efterfølgende enige om, at det havde været et godt og spændende arrangement. Nedenfor kan du se et billedegalleri fra Clemens foredrag.
Det kræver blot, at du har programmet Adobe Flash Player  installeret.

 

 
 
 
 
 
 

Allerød Biblioteker - Skovensvej 4 - 3450 Allerød - Tlf: 48 10 40 10 - E-mail: info@bibliotek.alleroed.dk