Allerød Bibliotek logo
 
 

Spider-Man vender tilbage!

 

Spider-Man svinger sig ind i de danske biografer den 3. maj. Det er meget passende 3. gang, at den gæve netsvinger tager en tur på det hvide lærred, og da de to foregående film har været rigtig gode, er forventningerne høje denne gang.


Vi kan løfte lidt af sløret for handlingen: I begyndelsen af filmen går det forrygende for Peter Parker alias Spider-Man. Han har fået styr på sit kærlighedsforhold til den hotte Mary Jane, og superheltekarrieren kører også på skinner, og indbyggerne i New York har virkelig taget edderkoppehelten til sig!


Det hele begynder dog at se noget dystert ud, da Spider-Man smittes med noget mærkeligt stads, der gør hans dragt sort og ændrer hans personlighed totalt. Som om det ikke var nok, så dukker superskurken Sandman og den nye Green Goblin pludselig op og skaber kaos overalt!

Vores kære netsvinger må virkelig trække i arbejdstøjet og få styr på de indre - og ydre! - dæmoner i hans liv...

Hvis du ikke kan vente til 3. maj så varm op med traileren til filmen eller lån noget Spider-Man på biblioteket.

Du kan låne:

Tegneserier

Film og tegnefilm

Musikken til filmene

Spil - på Pc eller playstation 2

 
 
 
 
 

Allerød Biblioteker - Skovensvej 4 - 3450 Allerød - Tlf: 48 10 40 10 - E-mail: info@bibliotek.alleroed.dk