Barn koder arkademaskiner
Foto: Coding Pirates

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Børn

UDSOLGT - Kodning for børn på Allerød Bibliotek

07.07.20
Fejlmodighed, kreativitet og teknologisk fantasi er bærende, når Allerød Bibliotek inviterer børn mellem 6 og 17 år til workshop med frivillige entusiaster fra Coding Pirates.

Fire tirsdage i skolernes sommerferie vil Coding Pirates stille viden og teknologisk udstyr til rådighed for børn, der har mod på at kode Micro:bit, lege med robotter og være digitalt skabende.

Ved roret alle dage står Jari Due Jessen, der er specialkonsulent og Ph.d. i Leg og teknologi. Jari vil styre børnene sikkert igennem forskellige, alderstilpassede digitale og kreative processer, der øger børnenes viden om den digitale verden.

 

Praktisk information

Det er muligt at tilmelde sig både en eller flere dage. 

Kendskab til kodning mm er intet krav.

Ved tilmelding bedes du ændre 'Send besked til arrangør?' fra 'Nej' til 'Ja' og herefter skrive barnets/børnenes alder. Det gør det nemmere at forberede workshoppen bedst muligt.

Bliver I forhindret i at komme, bedes I melde afbud til Birgitte Rand bran@alleroed.dk eller Tine Lee Hansen tilh@alleroed.dk

Husk madpakke og medbringe meget gerne computer, iPad eller chromebook.

Tags