Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Bestil billet(ter)
Foredrag & debat

Design din drømmehave

25.02.19
Foråret er den helt rigtige tid at gå i gang i haven, og nu kan du få inspiration til selv at designe din have og realisere dine drømme.
DESIGN DIN HAVE – OGSÅ MED FARVER
Foredraget tager udgangspunkt i to af Nina Ewalds bøger, ’Design din have’ og ’Design din have med farver’.
Med fokus på planlægning, indretning, tilplantning og farvelære. Nina fortæller om de overvejelser, du skal gøre dig i forvejen og om, hvordan du griber designprocessen an, fra du ser ud over din grund og tænker ”hvad nu?”, til du står med en færdig haveplan.
 
Efter pausen bliver der sat fokus på havens farver. Nina gennemgår havens forskellige elementer – bygninger, stakitter, hegn, belægninger, møbler, småting og planterne. Alle skal de spille sammen og danne en harmonisk helhed. Hun fortæller om, hvordan farverne påvirker os både fysisk og psykisk, og ved hjælp af farvecirklen får du anvisninger på, hvorledes du kan farvesætte din egen have ud fra enkle principper – og dermed få skønne farveoplevelser i haven året rundt.
 
OM NINA EWALD
Nina Ewald er en erfaren og passioneret havejournalist og fotograf, som har udgivet en lang række bøger om hus og have. Hun skriver for både danske og udenlandske magasiner og er desuden en meget anvendt foredragsholder.
Hun har sit bagland i orden med en uddannelse på Danmarks Designskole og flere års undervisning i design og farvelære. Hun har afholdt kurser og holdt foredrag om disse emner og har der udover mange års praktisk erfaring med indretning og farvesætning af både bolig og have.
Nina rejser verden rundt, fotograferer og henter inspiration og viden bl.a. på besøg i private haver og på udstillinger. Hun sidder i Haveselskabets hovedbestyrelse samt i bestyrelsen for Frederiksberg afdeling.
 

Til dette foredrag kan du få masser af inspiration, inden du tager det første spadestik…

 

Vi gør opmærksom på en trykfejl i vores fysiske katalog, hvori der står at dette arrangement er gratis. Vi beklager ulejligheden.