Foto: SJ Photo

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris
50 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Forstå din hund

15.09.21
Forfatteren, hundetræneren og adfærdsbehandleren Irene Jarnved kommer og fortæller om, hvordan hverdagsproblemer med hunde kan forebygges og håndteres.

Hunde er hunde – og på trods af den tætte relation, ejer og hund har til hinanden, har hunden en anden adfærd, tankegang og reaktion, end vi ejere har. 

Når vi får forståelsen for vores hunds tankegang og handlemønster, er vi bedre i stand til at forebygge uhensigtsmæssig adfærd, uvaner og reelle problematikker i hverdagen. 

Når uvanerne ikke forsvinder med alderen (når hvalpetiden/teenagealderen er overstået), eller tager til i omfang, risikerer det at blive til et irriterende moment i hverdagen. Eller måske udvikler det sig ligefrem til et reelt problem. 

Og på dette tidspunkt bliver de fleste ejere klar til at gøre en indsats for at få ”vendt skuden” og få uvanen eller problemet løst. Men hvad kan/skal der stille op? 

På foredraget vil Irene fortælle om hvordan hverdagsproblemer kan forebygges. Det kan være emner som for eks. at gø ved hegnet, gø af andre hunde, hoppe op af gæster eller stjæle mad fra bordet. 

Er problemet allerede en realitet, vil Irene give deltagerne en generel viden om, hvordan vi hundeejere til en vis udstrækning kan håndtere dem.