Morten Pape

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:00
Pris
30 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Morten Pape

14.09.19
Hvor stor er forskellen på at vokse op i Allerød og i Urbanplanen? Det fortæller Morten Pape meget mere om, når han i samtale med litteraturanmelder Alexander Vesterlund besøger bibliotekets læsefestival Allerød Læser.

Morten Pape sætter – som kun få andre i ny dansk litteratur – levende og skarpt ord på, hvor store forskelle, der kan være på ens opvækst afhængigt af, hvor man bor. I sine bøger Planen og senest Guds Bedste Børn, som han netop har vundet DR Romanprisen for, beskriver han unge på kanten af samfundet og fortæller om, hvad konsekvensen er, når børn og unge svigtes af forældre og myndigheder.

Nu besøger Morten Pape Allerød Bibliotek til den årlige læsefestival, Allerød Læser. Her vil han tale med tidligere lærer på Allerød Gymnasium og litteraturanmelder på Politiken, Alexander Vesterlund, om sine bøger og om venskab, skyld, forsoning og racisme i Danmark.