tor_noerretranders._foto_andreas_bergmann

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
125 Kr
Lokalitet
Danmark
Target
For alle
Foredrag & debat

Tor Nørretranders: Se frem - fra opløsningstid til oplysningstid

25.01.18
Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem.

Klimaforandringer og flygtningekrise. Fake news og postfaktualitet. Højrepopulismens fremmarch i Europa, truslen fra Nordkoreas atomvåben og amerikanernes valg af Trump. ”Det kan føles, som om vi lever i en opløsningstid, hvor alt går ad helvede til. Men faktisk står vi på kanten til en ny oplysningstid” siger forfatteren Tor Nørretranders.

I sin nye bog, argumenterer han for, at vi skal 'Se frem' – som bogen hedder – i stedet for at blive lammet af apati, sådan som han oplever, at vi gør.

»Samfundet minder mig om en deprimeret person,« siger Tor Nørretranders.

»Virkelig mange af os har en tendens til at være mere modløse og hænge mere med næbbet, end vi havde behøvet.«

Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden.  Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. 
Vi skal se frem.  

Det gør vi også hele tiden. Menneskehjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden, fordi vi kan forestille os en anden verden.

I foredraget ”Se frem – Fra opløsningstid til oplysningstid” fortæller Tor Nørretranders om en række nye videnskabelige erkendelser som sammen bliver til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt og løse klodens kriser, så livet kan gives videre med nyt liv.   

Tor Nørretranders (f. 1955) er dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor Nørretranders skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til bøgerne Det udelelige (1985), Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Menneskeføde (2005) og Vær nær (2013)

Arrangementet afholdes i samarbejde med Den Grønne Guide i Allerød