piastorm_af_carolina_segra.jpg

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
15:00 - 17:30
Pris
75 Kr
Lokalitet
Danmark
Target
For alle
Foredrag & debat

UDSOLGT! Girls Afternoon Out - ALT for damerne

24.02.18
Lørdag den 24. februar lægger Allerød Bibliotek hus til et rigtigt tøse-arrangement, vi får nemlig besøg af vintage-ekspert Pia Storm fra VintageSocial.dk og Trine Halle fra Magasin du Nord Museum.

Pia Storm, forfatter, modeblogger og vintageekspert, vil ved en lille modeopvisning, vise os hvordan vi kan bruge vintagetøj i dag, hvad vi skal gå efter af materialer og hvordan vi kan style det.

Pia fortæller:
Vintage er bæredygtigt, det er økonomisk, det er originalt og det har personlighed. Men det kan være svært at komme i gang med – hvad skal man vælge, hvor kan man købe det henne, hvad hvis man er bange for at være for fin eller pyntet? Jeg guider dig til, hvordan du kommer i gang, giver tips og tricks til vintageuniverset, baggrund og modehistorie og deler min egen historie om, hvorfor jeg aldrig mere går med bukser. Med vintage får du mere mening, magi og modehistorie i din garderobe og forhåbentlig også lyst til at gøre lidt mere ud af hverdagen (og dig selv).

Trine Halle der er historiker, kendt fra Historiequizzen på DR K og museumsinspektør på Magasin du Nord Museum, vil føre os igennem stormagasinets historie, med fokus på moden i det 20. århundrede.

Magasin du Nord Museum åbnede i 2013 og i foråret 2018 udkommer en bog om Magasin i forbindelse med dets 150 års jubilæum. Bogen er skrevet af etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme. Trine Halle har i sin egenskab af museumsinspektør, bidraget med historier og illustrationer fra arkivets gemmer. 
Bogen vil bl.a. fortælle historien om Magasin du Nords Modelsalon som eksisterende i årene 1913 til 1976 i huset på Kongens Nytorv i København. Her kunne det bedre kvindelige københavnske borgerskab få syet kjoler til hver en lejlighed og kjolechef Ejnar Engelbert fremtryllede igennem fire årtier den ene vidunderlige kreation efter den anden. Ud over at være modehistorie, er det også et stykke kvindehistorie og Danmarkshistorie vi får udfoldet her.

Tag din søster, mor og bedste veninde og hendes veninder under armen og kom til en hyggelig eftermiddag i vintagemodens tegn. Allerød Bibliotek byder på et glas ’bobler’ og lidt mundgodt, mens I bliver inspireret til moden gennem historien.

"Selv køber jeg gerne tøj og tilbehør som både er ældre og yngre og mikser det hele på kryds og tværs. I min vintageverden er der nemlig ingen regler, så længe du har det sjovt!"

Allerød Bibliotek
Lørdag d. 24. februar kl. 15.00 – 17.30
Entré kr. 75,-

Tags

Materialer

Pia Storm: Vintage : sådan får du modehistorie, magi og mening i din garderobe
Reservér
  • Bog

Vintage : sådan får du modehistorie, magi og mening i din garderobe

Af Pia Storm (2017)
Læs mere