Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
30 kr.
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur

AFLYST - Barsels Bogklubben

04.10.21 - 08.11.21
Fælleslæsning for dig på barsel (og din baby)

Sammen læser vi tidens bedste skønlitterære tekster omkring forældreskab. Der findes nemlig meget fantastisk litteratur på dette område, som vi glæder os til at læse sammen med jer. 

Bibliotekets læseguide medbringer hver gang et tekstuddrag og et digt. Vi læser teksterne højt og holder pauser undervejs, hvor vi taler sammen om de tanker og følelser, som teksterne vækker. 

Der er ingen forberedelse fra gang til gang, og alle er velkomne, hvad enten du er garvet læser eller ikke har rørt en bog i mange år. I barselsbogklubben er der selvfølgelig plads til børn, larm og skiftning, og der er altid kaffe og te på kanden. 

Som deltager i Barsels Bogklubben skriver du dig op til alle seks møder, men da teksterne hver gang er nye, er det helt okay at misse et møde, hvis du af den ene eller anden grund ikke kan komme ud af døren. 
 

Mødedatoer

4/10, 11/10, 18/10, 25/10, 1/11, 8/11 kl. 10 – 11:30
 

Omkring guidet fælleslæsning

Metoden er oprindeligt udviklet af engelske The Reader Organisation og er i Danmark udbredt af Læseforeningen.

Guidet fælleslæsning tager udgangspunkt i de følelser og tanker der opstår, mens vi læser. Samtalen baseres på den enkeltes læseoplevelse samt de livserfaringer, hver læser bringer ind i forståelsen af teksten og ikke på en fagspecifik, forhåndserhvervet viden om skønlitteratur. Der er altså ikke nogle ”rigtige svar”, når vi snakker om teksterne. Alt, hvad teksten får os til at tænke på eller føle, er velkomment, og derfor kan samtalen tage mange forskellige retninger. Vi vender dog altid tilbage til teksten som udgangspunktet for samtalen.