Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Litteratur

Frisk luft og en quiz om børnelitteratur

06.04.21 - 31.05.21
Kom og prøv Allerød Bibliotekers digitale børnelitteraturquiz med poster rundt i bymidten.

I påskeferien havde Allerød Biblioteker udarbejdet en konkurrence og påskequiz om den klassiske og allermest populære børnelitteratur. Konkurrencen er nu slut, men quizzen er stadig tilgængelig på Woo-app'en april og maj ud, så der er stadig mulighed for at prøve kræfter med spørgsmålene. Vi håber, at I vil lege med.

Quizzen sender dig rundt på en to kilometer lang gåtur i og omkring bymidten, hvor 20 poster med spørgsmål til bl.a. Gummi Tarzan, Emil fra Lønneberg, Pippi, Sallys far og Hundemand venter. Er du ikke 100-meter-mester i alle bøgerne, skal du ikke fortvivle. Der er altid tre svarmuligheder og dermed hjælp at hente.
 

Sådan gør du

  • Download app’en Woop i App Store eller Google Play
  • Gå til indgangen af Allerød Bibliotek
  • Åbn Woop og log ind med Facebook, mail eller som gæst
  • Klik på ’Jagt’
  • Find jagten ’Børnelitteraturquiz’ og klik på den
  • Klik på ’start’
  • Følg kortet og besvar de spørgsmål, der dukker op på din skærm

OBS! App’en skal være åben under hele gåturen, så det er en god ide at lade sin telefon helt op inden afgang eller at tage en powerbank med. Du kan ikke gemme svarene undervejs. Husk derfor at gøre quizzen helt færdig, når du er derude.
 

Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard og nyere, nordiske børnebogsforfattere

Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaards klassikere om Pippi, Gummi Tarzan mv. er stadig meget populære og låner rigtig godt ud på Allerød Biblioteker. Men hvordan kan det være, det er jo efterhånden mange år siden, at de blev udgivet første gang? ”Svaret er simpelt” fortæller børnebibliotekar Birgitte Rand. ”Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard skriver fantasifulde historier, som tager udgangspunkt i sjove, skæve, opfindsomme børn, der ikke følger de voksnes regler og normer. Nogen af dem er faktisk lidt uartige, hvilket jo til alle tider er sjovt. Dertil skal lægges, at en forfatter som Ole Lund Kirkegaard også skriver som børn tænker og taler. Det gør handlingen let forståelig for alle aldre.”

Hvis I allerede har læst Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaards bøger, kan Allerød Biblioteker anbefale følgende serier, som handler om børn, der går deres egne veje:

Hvis dine børn er mere til billedbøger, kan vi anbefale disse tre serier:

Hvad angår Sallys far, så er det egentlig farmand, der her får lov til at være den sjove og skæve.
 

Kontakt

Børnebibliotekar Birgitte Rand på bran@alleroed.dk 
Børnebibliotekar Sarah Maria Rasmussen på sarm@alleroed.dk