Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Bestil billet(ter)
Litteratur

Skumringstimen

12.11.18
Højtlæsning for voksne i skumringen.

Foreningen Norden i Allerød holder Skumringstime på Allerød Bibliotek. Traditionen tro, vil der blive læst højt og vi hygger os samme i stearinlysets skær.

”Skumringstimen” afholdes hver år i november og er starten på ”Nordisk Biblioteksuge”, i år holdes det for 22. gang. På mere end 2000 biblioteker og andre samlingssteder, samles tusindvis af tilhørere i skumringstimen kl. 19.00 for at lytte til en nordiske fortælling.  Der vil blive læst højt af den samme bog på det samme tidspunkt i hele Norden og Baltikum. 

I år er temaet Helte i Norden og der vil blive læst op fra bogen " Islandske konger", skrevet af den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson.

"Islandske konger" er en samling fortællinger om den fiktive Knudsen-slægt, som bor i det lille fiskesamfund Tangavik. Tangavik rummer hele verden og her mødes sorg med glæde, død med liv, og frygt med mod. I byens centrum står næsten altid en Knudsen og byen myldrer af legendariske fyldebøtter, snakkehoveder, mesterfiskere, skibsredere, lurendrejere og matematikgenier.

Efter oplæsningen vil der være musik med Hans Aagaard Larsen fra ”Visens venner i Furesø”.