Om dette arrangement

Tid
19:30 - 21:30
Pris
100 Kr
Place / Room
Under 18 år - 50 kr.
Bestil billet(ter)
Musik

King Size Big Band

26.04.19
Koncert med King Size Big Band.

King Size Big Band er et af Danmarks ældste bigbands med mere end 50-års historie. To gange er bandet kåret som det bedste ved danmarksmesterskaberne for big bands.

Ved denne eksklusive koncert vil King Size Big Band spille de bedste numre fra et af jazzhistoriens mest ikoniske bigband album – The Atomic Mr. Basie. Dette album fra 1957 indeholder udelukkende musik af den amerikanske jazztrompetist, komponist og arrangør Neal Hefti, der arbejdede med Count Basie’s band i  1950’erne. Count Basie’s band bestod på dette tidspunkt af fantastiske musikere som Snooky Young, Thad Jones, Al Grey, Eddie ’Lockjaw’ Davis, Sonny Payne og selvfølgelig Count Basie.

I koncertens andet sæt vil King Size Big Band spille specielt udvalgte numre fra bandets eget unikke nodearkiv.

King Size Big Band bigband er et 17 mand stort orkester og har udover den unikke sound en lang række fremragende solister. For den musikalske ledelse står den erfarne trompetist og dirigent Poul Weis.

King Size Big Band har igennem årene arbejdet med en række fremtrædende jazzmusikere som bl.a. Jesper Thilo, Etta Cameron, Ole Kock Hansen, Jens Søndergaard, Christian Jørgensen, Ann Far­holt, Tomas Frank, Lars Møller, Andy Sheppard, Nils Landgren, Gerard Presencer, og Katrine Madsen. Orkesteret er en årligt tilbagevendende begivenhed på Copenhagen Jazzfestival.