Bibliotek.dk servicedeklaration

Lån materialer fra hele landet

Indkomne bestillinger behandles normalt den dag, de modtages eller følgende hverdag. Ved travlhed eller ved mere komplicerede bestillinger kan der dog forekomme længere ekspeditionstid.

Biblioteket opfordrer til, at der kun bestilles en rimelig mængde ad gangen. I de tilfælde, hvor du bestiller et uforholdsmæssigt stort antal materialer, vil biblioteket tilbyde dig hjælp til at præcisere søgning.
 

Leveringstid

Leveringstiden på bestilte fjernlån er afhængig af ekspeditionstiden i det bibliotek, der skal levere materialet og af materialets status. (dvs. om det er ledigt, udlånt eller om der er reserveringskø)

Du vil få en tilbagemelding, hvis der er særlig lang ventetid, eller hvis materialet ikke kan skaffes.

Når materialet er modtaget på Allerød Bibliotek, får du besked pr. e-mail.

Følg med i din lånerstatus

I "Min konto" kan du følge med i, hvordan det går med dine bestillinger. Det kræver, som i alle øvrige selvbetjeningsfunktioner, at du har en pinkode, som du kan oprette på biblioteket.

I "Min konto" kan du også afbestille og forny dine lån.
 

Bestillinger på avisartikler

Fra bibliotekets pc'er har publikum adgang til at læse i og udprinte fra avisdatabasen Infomedia, som dækker de fleste større danske aviser ca. 10-15 år tilbage. 

Modtager biblioteket bestillinger på avisartikler, der er tilgængelige i ovennævnte kilder, henviser biblioteket til denne mulighed.

Ældre avisartikler, som ikke findes på biblioteket i nogen af ovennævnte former, skaffes typisk fra Det Kgl. Bibliotek Århust som gratis kopier.

Lån af dvd fra andre biblioteker

Dvd-materialer kan være omfattet af forskellige brugsrettigheder. Det betyder en væsentlig begrænsning i muligheden for at låne denne type materiale fra andre biblioteker.
 

Nye materialer

Hvis du bestiller nyudkomne materialer, hvor biblioteket endnu ikke har taget stilling til køb, opbevares din bestilling indtil der er truffet en beslutning.  Vi kan tidligst modtage ønsker til nye bøger en måned før planlagt udgivelsesdato. Vi tager først i mod ønsker om nye film, lydbøger, og spil når bibliotekerne har fået mulighed for at udlåne disse.