Mand læser i natur

Er du på vej ud af stress eller længerevarende sygdom?

10.09.18
Så er det måske noget for dig, at deltage i den nye 'Natur- og højtlæsningsgruppe' på Allerød Bibliotek.

Allerød Bibliotek og Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune tilbyder en 'Natur- og højtlæsningsgruppe', til dig, der er på vej ud af stress eller længerevarende sygdom. 

'Natur- og højtlæsningsgruppen', fokuserer på nærvær og det ’at være til stede i nuet’. Gruppen mødes en gang om ugen og går først en tur i skoven, guidet af coach og mindfulness-instruktør Dorthe Gørløv. Efter en dejlig time under træerne og himlen, går turen 
tilbage til biblioteket, hvor Lise Falck Hansen, læser en historie højt, efter principperne i Guidet Fælleslæsning. Hvis vejret er til det læser vi ude i naturen et sted.

Lise Falck Hansen har været ansat på Allerød Bibliotek i næsten 10 år. Lise har arbejdet med højtlæsning for voksne i ca. 5 år og er tosset med at været ude i naturen.
Dorthe Gørløv er oprindeligt bankuddannet, men valgte som 51-årig at blive selvstændig og arbejder i dag som coach, mindfulness-instruktør i egen virksomhed.

Forløbet strækker sig over 10 ugentlige møder af ca. 3 timers varighed, med opstart 18. september 2018. Der kan være 15 deltagere i gruppen. Du kan sagtens hoppe på holdet senere.

Tilmelding og datoer

Mødedage og –sted: 
Vi mødes hver tirsdag kl. 10.00 på Pladsen foran biblioteket v. hovedindgangen
September: 18/9, 25/9
Oktober: 2/10, 9/10, 23/10, 30/10
November: 6/11, 13/11, 20/11, 27/11

Hvad kræver det?:
Det kræver ingen henvisning eller andet at deltage, bare send en mail til nedenstående.

Vil du vide mere og tilmelde dig:
Skriv til lifh@alleroed.dk eller ring til Allerød Bibliotek på nr. 48126000 og spørg efter Lise.

Bibliotekets gruppe er ikke behandlingstilbud, men et tilbud, der får mennesket ud blandt andre, i samspil med andre igennem litteraturen og naturen.

Tags
Materialer