Natur- og litteratur for demente

30.08.19
Gratis naturtræning og litteraturlæsning for hjemmeboende med en demenssygdom.

At træne i naturen, hvor man kan følge årstidernes skiften og fordybe sig i litteraturen, er med til at stimulere vores sanser, genskabe minder og kan hjælpe os til at genopdage og reflektere over os selv og vores relationer til andre og til naturen. Naturtræningen varetages af fysioterapeut, Kasper Østerø og foregår i Ravnsholt Skov ved Allerød Bibliotek. Der trænes:

  • Hurtig gang/let løb 
  • Muskelstyrke og core-stabilitet
  • Balance- og koordinationstræning
  • Hurtighedstræning
  • Smidighed og stræk
  • Mindfulness-walking 

Fælleslæsningen varetages af bibliotekar Anne Thunbo, Allerød Bibliotek, som vil læse udvalgte historier højt og sammen vil vi snakke om vores oplevelser af historien. På biblioteket vil vi få lidt at spise og drikke, så vi kan genvinde vores kræfter efter træningen i skoven.

 

Vi mødes hver tirsdag fra kl. 10:00 – 12:30

Holdet forløber over 8 gange fra tirsdag d. 17. september til tirsdag d. 12. november.

 

Programdagene:

Kl. 10.00                 Vi mødes på pladsen foran Allerød Bibliotek ved hovedindgangen.

Kl 10.00 – 11.00     Fysioterapeut Kasper Østerø guider os i naturtræningen i skoven.

Kl. 11.00 – 12.30    Vi vender tilbage til biblioteket, hvor vi får lidt at drikke og spise, får pulsen ned og giver os tid til fordybelse, litteraturen og samtale.

 

Mødedage:

September:          Tirsdag d. 17., mandag d. 23.

Oktober:               Tirsdag d. 1., tirsdag d. 8., tirsdag d. 22., tirsdag d. 29. (ferie uge 42)

November:           Tirsdag d. 5., tirsdag d. 12.

 

Tilmelding:

På mail til Anne Thunbo på anth@alleroed.dk eller ring på 48126012 hvis du har spørgsmål.

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 10. september 2019.

Vi begynder med et hyggeligt opstartsmøde, tirsdag d. 10. september kl. 10:00 på Allerød Bibliotek til kaffe og kage for deltagere og pårørende.

 

Værd at vide::

  • Deltagere skal være hjemmeboende med en demenssygdom.
  • Træningstilbuddet er gratis.
  • Vi mødes en gang om ugen, over 8 gange.
  • Mødestedet er Allerød Bibliotek.
  • Transport til og fra mødestedet skal man selv sørge for.
  • Vi træner ude og i al slags vejr, så tilpas påklædningen herefter. Du skal forvente at få pulsen op og sved på panden. 
  • Al træning foregår på eget ansvar, og deltagerne er selv ansvarlige for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelsen i træningen.
  • Alle er velkomne, men man skal dog kunne færdes sikkert og selvstændigt til fods uden brug af ganghjælpemiddel.

 

Hvem er vi:

Anne Thunbo er bibliotekar og har været ansat på Allerød Bibliotek i 12 år. Jeg har arbejdet med højtlæsning for voksne i ca. 5 år og elsker at snakke om litteratur og meget andet.

Kasper Østerø er er fysioterapeut og indehaver af Axis Motion & Fysioterapi i Allerød, som bl.a. arrangerer naturtræning.

 

Tilbuddet er en del af projektet ”Sans for litteratur – i fællesskaber”, i samarbejde med Odense, Vejle og Slagelse Biblioteker.

Projektets formål er at skabe fælleskaber for grupper, der midt i livet er ramt af svækkede færdigheder, som fx begyndende demens.

Projekter følges af Cand.scient., ph.d.-studerende Anders Møller Jensen, som vil interviewe deltagere og pårørende undervejs.