Naturens dag/ Geologiens dag den 16. september kl. 11 - 14

30.08.18
I anledning af Geologiens og Naturens Dag der mulighed for at komme på cykeltur med Steen Andersen, Kurt Borella og Christian Rørdam

På cykelturen kan man høre om Allerøds geologi og sporene efter teglværkindustrien samt opleve og høre om naturen undervejs.

På turen stoppes ved de gamle Allerød og Blovstrød Teglværker og deres første lergrave. Her vil snart en ny bydel rejse sig og en skov blive åbnet. Fra teglværkerne cykler vi ud til deres gamle lergrave syd for Ravnsholt ved Tivolihusene og i Vassingerød Old.  

Turen er på ca. 10 km. Den går især på beskyttede stier, men enkelte steder på offentlig vej. Turen er ikke egnet for mindre børn.  Mødested er pladsen foran Allerød bibliotek kl.11

Medbring tøj efter vejret, samt forplejning efter behov

OBS Deltagelse kræver tilmelding. Der er begrænset deltagerantal. Tilmelding via Allerød Biblioteks hjemmeside 

I forbindelse med Naturens Dag og Geologiens Dag er der en udstilling i biblioteks foyer. 

Materialer