Månedens højtlæsningsbog

Vi fortsætter med månedens højtlæsningsbog.

I løbet af foråret 2019 vil børnebibliotekarerne anbefale forskellige bøger der er gode til højtlæsning for de ca. 6-10 årige.

Den anden bog i rækken er ”Jagten på Benny” af Gunvor Reynberg.

Der er fart over feltet og masser af sjove og skøre episoder. Humoren er skæv og sproget nutidigt. Den er let at læse, god til højtlæsning og samtale.

Foxy tager sin nye hundehvalp Benny med i skole og da hunden stikker af, må Mikkel hjælpe sin veninde med at finde den. De får heldigvis hjælp af et par af byens drankere og deres tvivlsomme sporhund Baldur. Men inden det umage eftersøgningshold genfinder Benny, har de trukket en lang hale af forviklinger efter sig. 

Gunvor Reynberg har skrevet en masse andre gode bøger, som du kan finde her nedenfor. 

Materialer