
Aktiviteter for børnefamilier
Allerød
Harry Potter quiz
Tag børnene eller dine bedste venner i hånden og deltag i Allerød Bibliotekers digitale Harry Potter quiz med poster rundt i bymidten. Måske bliver du den heldige vinder af en flot Harry Potter præmie.
Quizzen er åben fra fredag den 12. februar til og med søndag den 28. februar.
Kløverstierne
Går I altid den samme tur, når I skal ud og bevæge jer lidt efter en skole- eller arbejdsdag foran computeren? I Allerød har vi fire såkaldte kløverstier (eksternt link), der varierer i længde fra 2,5 km til 21 km. Så har I brug for inspiration til nye ruter, er de oplagte at tage fat i. De dækker store dele af Lillerød og Blovstrød.
Bliv klogere på vores lokalhistorie
Bliv klogere på Lillerød og Blovstrøds kulturarv med 'Find vej i Lillerød' (eksternt link) og 'Find vej i Blovstrød' (eksternt link). Ruterne er udviklet af Allerød OK i samarbejde med LAFAK – Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.
København og Nordsjælland
Copenhagen Light Festival
En årlig tilbagevendende lysfestival i februars mørke København (eksternt link). Hent festivalens kort og følg forskellige ruter rundt i hovedstaden. Festivalen finder steder fra den 5.-27. februar.
Naturlegepladsen Eghjorten
På denne legeplads (eksternt link), der ligger i Hillerød, kan man lege, nyde naturen, spille disc golf og løse Oppermann Mysteriet (et mobilspil).
Bemærk, at Eghjorten er åbent med begrænsninger. Der må således kun være 50 personer på legepladsen ad gangen.
Troldejagt
Tag på troldejagt og find Bjarke Cirkelsten på Amager, Kaptajn Nalle i Nordhavn og mange andre kæmper. Kunstneren Thomas Dambo har været kreativ og gemt trolde lavet af træ rundt i hele landet. Læs mere om troldene på Thomas Dambos hjemmeside (eksternt link) og få overblik over deres positioner på dette troldekort (eksternt link).
Online
Hjemmebiograf
Find popcornene frem og stream film fra Filmstriben (eksternt link). Det er gratis og her er noget for enhver smag.
Det kongelige Teater
Tag et kig på Det Kongelige Teaters online oplevelsesunivers (eksternt link). Her kan du bl.a.:
- synge med Halfdans Hokus Pokus
- synge med på sangene fra 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære'
- farvelægge scenografien fra Brødene Løvehjerte
- blive klogere på de fem balletpositioner
- lære at lave dit eget beskidte og blodige korsridder-kostume
Krea-værksted
Lær at lave flotte billede-kollager med FOF (eksternt link). Det er både for børn og voksne.
Tegnefestival / DM i Tegning
Alle landets tegneglade børn og unge kan frem til den 20. marts deltage i Horsens Billedskoles lærerige tegnefestival. Her bliver der tegnet sammen hver for sig. Nye begivenheder bliver løbende lagt op på deres Facebook-side.
Spændende forsøg og eksperimenter
Experimentarium
Experimentarium har lagt en stribe youtube-videoer (eksternt link) op, som giver gode ideer til hjemmeeksperimenter.
Du kan også finde inspiration i disse bøger: