Besøg af 2D fra Lillevang Skole

04.04.22
Med vind i håret og friske kinder efter en god gåtur indtog en masse skønne 2. klasseselever fra Lillevang Skole sidste uge børnebiblioteket til en biblioteksintroduktion.

Biblioteksintroduktionen kom rundt om flere ting, bl.a. e-ressourcer til de mindste, det meget populære Active Floor, bibliotekets indretning og en god snak om bøger til aldersgruppen.

E-ressourcer

Allerførst blev børnene præsenteret for Allerød Bibliotekers hjemmeside, hvor vi fokuserede på sektionen med inspiration til børn i alderen 0-12 år:
https://www.bibliotek.alleroed.dk/section/boern-foraeldre

På denne side listes de bedste letlæsningsbøger, højtlæsningsbøger, nyeste faglitteratur mv. Tag selv et kig, og bliv inspireret.

Derudover blev børnene også præsenteret for eReolen Go!, der indeholder e-bøger og netlydbøger til børn og unge, samt Filmstriben, hvor man bl.a. kan streame film som De fem og Antboy.

Active Floor

Børnene var gode til at sidde stille under præsentationen af bibliotekets e-ressourcer, men der er ingen tvivl om, at de glædede sig til at høre mere om Active Floor, som typisk er tændt i bibliotekets betjente åbningstid. Active Floor indeholder diverse interaktive læringsspil, men også populære spil som fodbold, hockey og splatter space.

En snak om bøger

Efter en medbragt frokost var børnene klar igen og skulle nu introduceres til biblioteket og vores mange fantastiske bøger.

Som sædvanligt havde vi opstillet et udvalg af bøger, der passede til målgruppen, og denne gang fremhævede vi især serierne om superheltene GHOST, Nordlys, Medusa og Skjold, der er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen. Serierne er rigtig gode til børn i 3. og 4. klasse, men kan også læses af dygtige og modige læsere i slutningen af 2. klasse. De kan både læses enkeltvis eller i rækkefølge, da nogle af heltene optræder i flere serier. Er jeres børn vilde med superhelte som Superman og Captain America, er de et rigtig godt bud på spændende bøger, som de kan kaste sig over. De ligger typisk på lix 15-21.

 

Her er et lille udpluk af bøger, som vi også anbefalede:


PIGER OG GLIMMER

MYSTERIER

LET FANTASY LIX 7-10

Kontakt

Ønsker du også en biblioteksintroduktion til din klasse - den kan skræddersys efter behov - så tag fat i Birgitte Rand (bran@alleroed.dk) og aftal nærmere.

Tags