Mortensaften

Den 10. november hvert år kommer der andesteg på de danske middagsborde, når der fejres mortensaften, men hvor stammer traditionen for mortensaften og anden egentlig fra?
Historien om Morten Bisp og de sladrende gæs
Morten Bisp er den danske betegnelse for Martin af Tours eller Sankt Martin. Martin var romer og levede i det nuværende Ungarn i 300-tallet. Som 15-årig meldte han sig til den romerske hær og drog i krig i Gallien. 
Martin havde et varmt hjerte for de fattige og blev betragtet som hellig, fordi han kunne helbrede de syge. Historien lyder, at befolkningen i den franske by Tours derfor ønskede at udnævne Martin til biskop, men det ønskede han ikke. For at undgå det, gemte han sig i en gåsesti. De skræppende gæs afslørede dog Martins gemmested, og da han blev fundet, blev han tvunget til at påtage sig embedet som biskop. 
Martin af Tours straffede gæssene ved at beordre alle til hvert år at slagte og spise en gås.
Morten Helgensdag den 11. november er Martin af Tours' dødsdag, og i Danmark fejrer vi mortensaften dagen før, nemlig den 10. november. I Danmark blev historien om biskoppen i gåsestien første gang trykt i 1616, og Martin af Tours fik navnet Morten Bisp.  

 
Derfor spiser vi and mortensaften
Mortensaften giver anledning til at spise and, selvom dagen jo er indført som straf til en flok sladrende gæs. 
Da en gås er et både stort og dyrt måltid, er den i Danmark blevet erstattet af den mindre og billigere and, som passer bedre til størrelsen på en dansk familie. 


Kilde: 
Else Marie Kofod: mortensaften i Den Store Danske, Gyldendal. Se den her.
Materialer