Smadret rude
Smadret rude

True crime

12 bøger om forbrydelser fra virkelighedens verden
True crime er populært som aldrig før.
Sager om drab og andre forbrydelser fra den virkelige verden er ofte nervepirrende og hårrejsende læsning, som langt overgår, hvad selv den bedste krimiforfatter kan forestille sig.

Langt hen ad vejen synes true crime og krimigenren at være to alen af et stykke.
Der er dog en række vigtige forskelle, som alle tager udgangspunkt i det faktum, at true crime – i modsætning til krimigenren – er baseret på virkelige hændelser.
Netop fordi true crime er baseret på virkelige hændelser, behøver historien ikke følge krimiens vanlige skabelon.
 
Handlingen kan gang på gang tage uforudsete drejninger. Ligeledes behøver forbryderen i true crime-fortællinger ikke have et åbenlyst motiv for at begå forbrydelsen.
Genren viser, at der i nogle mennesker findes rendyrket ondskab, som driver dem til at begå de mest forfærdelige forbrydelser.
Sidst men ikke mindst behøver true crime-fortællinger ikke at være troværdige. Ligegyldigt hvor utrolig og usandsynlig en historie måtte synes, ændrer det ikke på, at der er tale om en virkelig historie.

Nedenfor har vi samlet en række bøger, der dykker ned i nogle af de mest makabre mordgåder og andre utrolige kriminalsager fra virkelighedens verden.
Materialer