
Betal med MobilePay i appen
28.03.19
I den nyeste opdatering af biblioteksapp'en Biblioteket, kan du betale mellemværende direkte i app'en ved at bruge MobilePay.
Sidste år lancerede biblioteket app'en Biblioteket, hvor du nemt kan have biblioteket med i lommen!
I app'en kan du blandt andet:
- Søge i bibliotekets materialer
- Reservere og forny materialer
- Læse nyheder
- Læse om arrangementer
Som noget helt nyt har du også mulighed for at betale mellemværende med MobilePay. Se her hvordan:
- Åbn app'en, Vælg Allerød Kommune, og log ind med dit CPR.nr og pinkode
- Gå ind under "Mine materialer" og vælg "Mellemværender"
- Tryk på knappen "Betal med MobilePay"
- Du bliver nu sendt over i MobilePay-app'en
- Login i MobilePay, og tjek at det er det korrekte beløb, som er sat til betaling.
- Gennemfør betalingen ved at "swipe" i MobilePay
- Du bliver nu sendt tilbage til Biblioteket-app'en, og får tilsendt en kvittering, hvis du har angivet en email i dine indstillinger.
Tags