Fire emneposer på et bord

Emneposer for hele familien

05.10.22
Nu kan alle i familien blive klogere på ét aktuelt emne med en af Allerød Bibliotekers nye emneposer om f.eks. politik, klima eller videnskab.

På Allerød Biblioteker starter vi et nyt koncept, hvor man kan låne en bogpose fyldt med bøger, der omhandler ét specifikt tema. I poserne vil der være bøger til hele familien, f.eks. billedbøger, højtlæsningsbøger samt skønlitteratur og fagbøger til både børn, unge og voksne. Idéen er, at posen skal give mulighed for at alle i familien kan fordybe sig i et emne i fællesskab. 

På nuværende tidspunkt har vi poser klar om følgende emner:

  • Politik og valg
  • Miljø og klima
  • Diversitet og forskellighed
  • Videnskab
  • Det ydre rum
     

Først-til-mølle

Der er kun en til to poser om hvert emne, så de lånes ud efter først-til-mølle princippet. Der vil løbende være udskiftning i emneposerne. Man er også velkommen til at sende os en mail på bibliotek@alleroed.dk, hvis man er interesseret i en pose med et særligt emne, så vil vi gerne hjælpe med at pakke sådan en pose til jer. Husk at skrive i mailen, hvilket emne I er interesserede i, og hvor gamle jeres børn er.
 

Sådan gør du

Emneposerne vil stå færdigpakkede fremme i børnebiblioteket på Allerød bibliotek. Hver pose er markeret med indholdets emne og hvilken aldersgruppe, som bøgerne henvender sig til. Når man har fundet den emnepose, som man vil have med hjem, skal man huske selv at låne alle bøgerne ud, inden man forlader biblioteket. 
 

Tags