
Hvad betyder lukningen for dig
Allerød Biblioteker følger løbende myndighedernes anbefalinger i forhold til at undgå spredning af Coronavirus og lukker derfor begge biblioteker indtil videre. Det betyder, at alle bibliotekernes forårsarrangementer og -aktiviteter (herunder læsekredse) aflyses.
Hvordan bliver genåbningen?
Se vores side med spørgsmål og svar om genåbning.
Flere ebøger
Vi har øget antallet af e-bøger og netlydbøger du kan låne. Du kan låne op til 10 e-bøger, 10 netlydbøger, og 5 film fra Filmstriben mens bibliotekerne har lukket. Derudover er der titler i e-reolen som du altid kan låne
Forlænget lånetid
Vi har ikke mulighed for at lave en automatisk forlængelse af dine lån – samtlige lån betragtes som forlænget til og med d. 2. juni 2020. Vi sender hverken påmindelser, hjemkaldelser eller regninger i lukkeperioden.
Forny gerne dine lån
Du er meget velkommen til at forny dine lån på hjemmesiden og via vores app Biblioteket.
Hvis din fornyelse bliver afvist skal du betragte din afleveringsfrist som d. 2. juni 2020 i de betjente åbningstider. .
Gebyrer for for sen aflevering
Alle materialer der bliver afleveret senest d. 2. juni i de betjente åbningstider betragtes som rettidigt afleveret og er fritaget for gebyrer for for sen aflevering. Evt. erstatningspriser på bøger med overskredet afleveringsfrist bortfalder så snart bogen er afleveret.
Lukket for bestillinger/reserveringer
Der er lukket for bestillinger/reserveringer af materialer fra både egne og andre biblioteker indtil mandag d. 18. maj kl. 10.
Reserveringer
Du fastholder din plads i reserveringskøen, hvis du reserverede inden torsdag d. 12. marts.
Hvis du ikke længere har brug for et reserveret materiale, må du meget gerne slette din reservering i din lånerstatus.
Nåede du ikke at hente din reservering inden vi lukkede?
Egne materialer: Vi har genreserveret materialet og du vil få tilsendt et nyt afhentningsnummer, når vi genåbner biblioteket.
Materialer fra andre biblioteker: Vi sender først materialerne tilbage 7 dage efter vi har genåbnet. Du beholder dit oprindelige afhentningsnummer.
Du kan ikke aflevere materialer i lukkeperioden
Der er over 30.000 lånte materialer hjemme i folks stuer. Der er derfor ikke kapacitet til at modtage materialer i lukkeperioden.
Arrangementer
Bibliotekernes forårsarrangementer er aflyst eller udskudt og købte billetter refunderes. Køberne får direkte besked om refundering. Efterårets arrangementsprogram vil blive udgivet, når det er muligt at holde arrangementer igen.
Har du spørgsmål?
Skriv gerne til os via Kontaktformularen. Der er lukket for telefoniske henvendelser i lukkeperioden - men vi ringer dig naturligvis op, hvis der er behov for det. Angiv dit telefonnummer og de tidspunkter, hvor vi bedst kan træffe dig i din besked til biblioteket.
Kontaktformularen