Dette er 2. del af Ottesens "letvægts-historie/fantasy" om Sigurd, der søger efter sin rette identitet, efter sin oprindelse, sin slægt og plads i voksenverdenen. Efter at have mødt sin virkelige far starter oplæringen til mand og kriger, det hele med et eneste, enkelt mål: hævn. Sagaen er en fortælling om hævn, personligt mod og stolthed. Store, voldsomme eksistentielle spørgsmål, som ikke helt uden problemer lader sig formidle i en fortælling med et lix-tal på 11. Så enkelt et sprog og så kortfattede sætninger kan ikke undgå at betyde en svaghed i nuancer og troværdighed. Men spændende er det, der er ramasjang fra først til sidst, og universet er tegnet og fortalt helt uden sentimentalitet og bløde fornemmelser. Blodet sprøjter og Sigurd bevæger sig ubesværet fra dreng til kriger til ulvemenneske og til kriger igen. Med klare referencer til sagaer og nordisk mytologi fortælles en historie, som især rammer de 10-12-årige, men som samtidig har stof og kraft til meget ældre læsere - ikke mindst læsesvage unge, der vil genkende og forstå begreber som blodhævn, ære og rodfæstethed i familien. Hans Høygaards meget enkle stregtegninger er kraftfulde og effektive med mindelser om gamle træsnit. Josefine Ottesen huskes med fornøjelse for blandt andet: Krigeren, Enya og Eventyret om fjeren og rosen. Vi venter spændt på treeren