Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Netop da cirkus optræder i byens gader, sker der et mystisk indbrud hjemme hos bedstefar Frantz. Sjov og spændende krimi i serien om "Detektivbureau Nr. 2". Til selvlæsning for børn på 9-12 år. Også egnet til højtlæsning for børn fra 6 år

Beskrivelse

I "Operation Cirkus" kommer cirkus Mantovani til byen. Tilde og Oliver og mange andre stimler sammen for at se det flotte optog gennem byen Elvestad, med klovner, jonglører og akrobater. Da linedanseren Frygtløse Fiona optræder, bliver der samtidig begået indbrud hjemme hos bedstefar Frantz. I "Operation Spøgelse" besøger Tilde og Oliver det gamle jagtslot lige udenfor Elvestad. Der går rygter om, at det spøger på slottet. Måske er det "den grå pige" der går igen? Ifølge historierne var hun en tjenestepige, der blev holdt fanget i slottets kælder for længe siden. Bøgerne er illustrerede med farveillustrationer. Der er billeder på næsten alle sider

Vurdering

Krimimysterier med glade farveillustrationer, der underholder med sjov, lidt gys og lidt spænding. Bøgerne i serien kan læses i vilkårlig rækkefølge

Andre bøger om samme emne

Af samme forfatter findes serien "Clue", fx Salamandermysteriet, som også er ret letlæst, men lidt mere realistisk og alvorlig i tonen. En anden humoristisk krimiserie er "LasseMajas detektivbureau" af Martin Widmark, fx Kirkemysteriet