Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Hvornår finder vi intelligent liv i rummet og hvor meget skal vi ofre for at nå dertil? Sci-fi-film om faderbindinger, rumrejser og helte i flere afskygninger. For voksne og unge fra 14 år

Beskrivelse

I en nær fremtid er menneskene søgt mod stjernerne i deres søgen efter intelligent liv og menneskehedens fremtid. Astronaut og major Roy McBride arbejder for rumforskningsselskabet SPACECOM og efter at have imponeret ledelsen med sin ro, tilknyttes han et tophemmeligt projekt, hvis førsteprioritet er at redde jorden fra voldsomme kosmiske uvejr. En række spektografiske billeder fra Neptun leder mistanken hen på det hedengangne Projekt Lima - en ekspedition ledet af Roys far, der har været forsvundet i rummet i 16 år. Et nødopkald er imidlertid opsnappet fra rumstationen og Roy sendes afsted for at finde og måske endda udslette sin far, der mistænkes for at have mistet forstanden under den lange rejse i rummet

Vurdering

Virkelig flot og gennemført rumrejsefilm med en veloplagt Brad Pitt i den altoverskyggende hovedrolle. Udover en virkelig flot billedside har filmen også den helt rigtige fortættede, næsten klaustrofobiske stemning, som indespærringen i rumskibe medfører og alligevel er det som om hele præmissen for filmens historie aldrig for alvor føles rigtig troværdig og nærværende

Andre film om samme emne

Flere rumfilm? Prøv Gravity og First man