Reglement

Reglement for Allerød Biblioteker

For at låne bøger, musik og andre materialer med hjem skal du være registreret som bruger.

Vær opmærksom på at der er nogle af bibliotekets tilbud, du kun kan benytte, hvis du bor i kommunen.
 

Sådan bliver du registreret som bruger

Du kan oprette dig som bruger vha. MitID
Opret dig som bruger 

Du kan også møde personligt op for at blive registreret, hvor du samtidig skal vælge en pinkode.
Sundhedskortet er dit lånerkort. Kortet er personligt, og du er ansvarlig for det materiale, der er lånt på det.

Du skal meddele biblioteket, hvis du skifter adresse, e-mail, telefonnummer m.m. Mister du kortet, skal du straks kontakte biblioteket for at få det spærret.

Er du under 18 år, kan du få udstedt et lånerkort, men du kan også vælge at bruge dit sundhedskort.

For at låne, reservere og forny bøger, musik og andre materialer, skal du være registreret som bruger. Dit lånernummer (CPR-nummer) og din pinkode er din indgang til din lånerstatus samt til bibliotekets digitale tilbud. Vær opmærksom på, at der er nogle af bibliotekets tilbud, du kun kan benytte, hvis du bor i kommunen.
 

Sådan låner du

Lånetiden er normalt 30 dage, og det er gratis at låne. Visse materialer har en kortere lånetid. Lånetiden fremgår af udlånskvitteringen.
Det enkelte bibliotek kan fastsætte begrænsninger for den enkelte brugers samlede lån jf. Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed § 13.
 

Sådan afleverer du

Når du afleverer materiale, har du mulighed for at få en kvittering, som er dokumentation for, at dine materialer er afleveret. Kontrollér ved aflevering, at alle materialer er korrekt registreret. Afleveres materialer ikke korrekt, kan der påløbe biblioteksgebyrer og efterfølgende erstatning.

Du kan se en oversigt over dine aktuelle lån og reserveringer på bibliotekets hjemmeside under lånerstatus.

Hvis du ønsker det, kan du modtage en påmindelse om aflevering via e-mail. 

Du skal betale et gebyr, hvis lånetiden overskrides. Størrelsen af gebyret kan du se her

Sådan reserverer du

Du kan reservere materiale via bibliotekets hjemmeside, bibliotek.dk, eller ved personlig henvendelse til biblioteket. 
Du modtager besked fra biblioteket via e-mail, når materialet er klar til afhentning.
Materialer, som biblioteket ikke selv har, forsøges skaffet fra et andet bibliotek.
 

Sådan fornyr du

Du kan forny det materialer, du har lånt, hvis det ikke er reserveret af andre.
Du kan forny dine materialer på bibliotekets hjemmeside, telefonisk eller ved personlig henvendelse.
Vær opmærksom på, at nogle biblioteker kan have begrænsninger på, hvor mange gange et materiale kan fornys, samt at visse materialer ikke kan fornys.
 

Erstatning

Hvis materialerne bliver ødelagt eller bliver væk skal de erstattes. Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på brugerens eget udstyr i forbindelse med benyttelse af hjemlånte materialer.

Adgang

For at benytte biblioteket udenfor betjent åbningstid skal man være fyldt 16 år. 
Personer under 16 år kan benytte biblioteket udenfor betjent åbningstid, hvis de er sammen med forældre, eller andre voksne.
 

Brug af biblioteksrummet 

Som bruger af biblioteket forventes man generelt at færdes sådan, at man ikke er til gene for bibliotekets øvrige brugere eller personale.
 
Det er ikke tilladt at afholde børnefødselsdage, jubilæer o.l. i biblioteksområdet.

 

Udelukkelse og bortvisning

Biblioteket er for alle. Du skal derfor respektere god ro og orden, både i det fysiske bibliotek og i brugen af bibliotekets pc'ere samt følge anvisninger fra personalet. Det er ikke tilladt at bruge bibliotekets PC’er eller trådløse netværk til pornografiske, voldelige eller racistiske formål. I modsat fald kan du bortvises og udelukkes fra brug i en periode.

Du kan også blive udelukket fra at bruge biblioteket, hvis lånte materialer gentagne gange ikke bliver afleveret, afleveres i beskadiget stand eller hvis du skylder 200 kr. eller mere i gebyrer. Udelukkelse vil blive meddelt skriftligt med 7 dages varsel. Skyldige beløb kan overgå til inkasso.
 

Persondataloven

Biblioteket overholder bestemmelserne i Lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven).
 

Gebyrer

Hvis lånetiden overskrides, skal der betales gebyr. Gebyrer skal betales via den faktura, der fremsendes med digital post. 
Du kan læse mere om regler og takster for gebyrer og erstatninger på vores hjemmeside.
 

Tilbagebetaling ved bortkomne erstatninger

Allerød Bibliotek tilbagebetaler erstatningsbeløbet for det bortkomne materiale, minus gebyr, hvis materialet returneres i brugbar og hel stand inden for 6 måneder. Regningen og kvitteringen for det indbetalte beløb skal medbringes.