Denne samlede udgave af Vanillepigen, Den tolvte rytter og Brev til månen består angiveligt af en gennemredigeret udgave af de tre bøger. Det er egentlig ikke så store ændringer der er sket, men bøgerne står nu langt mere som et samlet hele, ligesom opsætning og layout naturligvis virker mere nutidig. Ændringerne består i bortredigering af et par småafsnit, et par nye kapiteloverskrifter, og så er de refleksioner som hovedpersonen foretager i historiens nutid, nu alle sat med kursiv, hvilket virker langt mere befordrende for forståelsen af romanens tidsmæssige spring. Der er, så vidt jeg kan se, skrevet en ny halvsides prolog som danner en større sammenhæng mellem de to første bøger. Endelig er der indsat et lille nyt tekststykke i afslutningen af hele trilogien. Nye læsere får således en mere samlet roman, og genlæsere får en anledning til at forny bekendtskabet og i tilgift en mere afrundet, samlet fortælling. Og romanen/romanerne fortjener al den anbefaling, den/de overhovedet kan få. Det formelig svimler for een ved (gen)læsningen. En så vidunderlig prosa, en så levende erindringskraft, et så vingesusende historisk blik på lille Roskilde og den verden der ligger udenfor; det fås stort set ikke bedre
