
- Date
- Tid
- 15:00 - 16:00
- Bibliotek
- Allerød Bibliotek
- Adresse
-
Skovensvej 4
3450 Allerød
Danmark
På Allerød Bibliotek starter vi en læseklub op for alle læseglade børn fra udskolingen. Her skal vi hygge os og snakke om bøger.
Alle typer af læsere er velkomne i læseklubben. Lige meget om du er mest til fantasy, manga, gysere eller kærlighedshistorier. Om du læser få eller mange bøger. Eller om du fortrækker lydbøger frem for fysiske bøger. Så håber vi på, at du har lyst til at komme ind på biblioteket og snakke om gode læseoplevelser sammen med resten af læseklubben.
Bibliotekarerne sidder med og er klar til at fortælle om deres bedste læseoplevelser, men allermest håber vi på, at du har lyst til at dele ud af dine. Forhåbentlig får vi på den måde en rigtig god snak om mange forskellige bøger og forfattere.
Fredag d. 21. november afholder vi et ’Silent reading party’, hvor vi sætter os sammen og læser på biblioteket efter lukketid. Bibliotekarerne sørger for pizza og snacks, og så skal der ellers bare hygges og læses gode bøger i hinandens selskab.
Praktisk
Du skal gå i 7., 8. eller 9. klasse for at kunne deltage i læseklubben.
Læseklubben afholdes på Allerød Bibliotek én gang om måneden:
- Tirsdag den 9. september kl. 15-16
- Tirsdag den 7. oktober kl. kl. 15-16
- Tirsdag den 28. oktober kl. kl. 15-16
- Tirsdag den 2. december kl. kl. 15-16
- Tirsdag den 6. januar kl. kl. 15-16
Gratis, men tilmelding nødvendig
Tilmeldingen gælder til alle fem tirsdage, og det er gratis at deltage.
Tilmeld dig på bibliotek@alleroed.dk, eller skriv hvis du vil høre mere om konceptet.