Juleafslutning på Livgardens år

Foto: Et andet sted
Juleafslutning med fælles skål og julepynts-workshop
Date
Tid
15:00 - 17:00
Bibliotek
Allerød Bibliotek
Adresse

Skovensvej 4
3450 Allerød
Danmark

Vi takker af for et begivenhedsrigt Livgardens år, og markerer afslutningen med en hyggelig eftermiddag for hele familien. 

Kom med til jule-workshop, hvor du kan lave din egen flotte pynt og samtidig blive klogere på historierne og traditionerne bag. Der vil være lidt julegodter, tid til hyggeligt samvær og så vil Livgardens Historiske Samling byde på et glas portvin og en fælles skål. 
 

  • Workshop ved billedkunstnerne Gitte Bach og Berit Nørgaard fra ”Et andet sted”.
  • Gratis - ingen billet, bare mød op.
  • ’Livgardens år’ er i samarbejde mellem Livgardens Historiske Samling og Allerød Biblioteker. 

 

Juletræet gemmer på historie 

Vidste du, at noget af vores klassiske julepynt stammer fra krigstid? Under krigene i 1800-tallet, hvor Den Kongelige Livgarde deltog i forsvaret af Danmark, begyndte danskerne at pynte juletræet med trommer, trompeter og Dannebrog som symboler på fædrelandskærlighed. Især i Sønderjylland blev juletræet et sted, hvor man kunne vise sin danskhed – med røde og hvide kræmmerhuse, flag og julehjerter.

Når du pynter juletræet, pynter du måske også med et lille stykke danmarkshistorie.