OBS! Venteliste: Læseklub for børn på mellemtrinnet
Kom og vær med i en hyggelig læseklub på Allerød Bibliotek.
Af Allerød Biblioteker

På Allerød Bibliotek starter vi en læseklub op for alle læseglade børn i 4., 5. og 6. klasse.
Fokus i læseklubben er at dele læseoplevelser.
Alle typer af læsere er velkomne i læseklubben. Lige meget, hvor godt eller hvor meget du læser. Eller om du fortrækker lydbøger frem for fysiske bøger. Så håber vi på, at du har lyst til at komme ind på biblioteket og snakke om gode og dårlige læseoplevelser sammen med resten af læseklubben.
Bibliotekarerne sidder med og er klar til at fortælle om deres bedste læseoplevelser, men allermest håber vi på, at du har lyst til at dele ud af dine.
Det praktiske
Du skal gå i 4., 5., eller 6. klasse for at deltage i denne læseklub.
- Tirsdag den 2. september kl. 15-16
- Tirsdag den 7. oktober kl. 15-16
- Tirsdag den 11. november kl. 15-16
- Tirsdag den 9. december kl. 15-16
Tilmelding er nødvendig og gælder til alle fire tirsdage - det er gratis at deltage.
Bemærk! Der er ikke flere ledige pladser i læseklubben lige nu - men du kan tilmelde dig ventelisten på bibliotek@alleroed.dk
Læseinspiration
Imens vi venter på, at Læseklubben mødes, så kan du dykke ned i nogle af de bøger, som vores børnebibliotekarer anbefaler til mellemtrinnet.